Regnskabsordbog fra e-conomic
Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber
Bogholder - hvad er en bogholder?
En bogholder er en person, der står for at opsamle data til udarbejdelsen af regnskabet, altså bogføringen
e-conomic regnskabsprogram gør det let for dig at finde en bogholder via vores revisor- og bogholderliste. Start med at klikke på Byer, og find en bogholder tæt på dig.
Hvis man skal forstå, hvad en bogholder er, kan man tænke på, hvordan omstændighederne før i tiden har været, da IT ikke var så udbredt, som det er i dag.
Substantivet ’bogholder’ er afledt af, at man før i tiden førte sine regnskaber i bøger, og personen der holdt styr på disse bøger, kaldte man en bogholder – én der holder bøgerne. I dag udarbejdes som sagt det meste bogholderi ved hjælp af IT.
Hvad består arbejdet for en bogholder af?
Bogholderen holder styr på regnskaberne og forbereder bogføringsmaterialet; beregning af løn og skat samt rente- og rabatberegninger.
Derudover er det også ofte bogholderen, der rykker for betalinger.
En bogholder har gerne en multifunktionel position, nemlig som økonomiassistent, regnskabsassistent og konsulent - sidstnævnte fordi en bogholder kan være lige så god til at rådgive, som en konsulent kan.
Hvad er forskellen på en bogholder og en revisor?
De primære forskelle er, at en bogholder:
- Gerne udarbejder regnskabet
- Gerne står for den daglige drift (afstemninger, konteringer, kreditor/debitorkartotek, anlægskartotek)
- Har typisk en kortere uddannelse; gerne kontor- eller økonomielev
Mens en revisor typisk:
- Er en person, der reviderer et allerede udarbejdet regnskab
- Er en rådgivende instans
- Har uddannelsen som revisor – almindelig registreret revisor eller statsautoriseret revisor
Skal jeg ansætte en bogholder?
I mange tilfælde er det muligt selv at stå for den daglige økonomi. Det er muligt, men der er mange, der hellere vil bruge tiden på sit firma eller virksomhed, og udnytte sine kompetencer dér.
Hvis man med en nystartet virksomhed vælger selv at føre regnskabet, er det en god idé at være sikker på, at man har styr på de grundlæggende bogføringstermer, og de grundlæggende obligatoriske funktioner og krav.
Du kan få et overblik over bogføringstermerne i ordbog om bogføring og regnskab.
Mangler du en bogholder til din virksomhed, kan du søge efter én på e-conomics revisor- og bogholderliste. Hvis du ønsker en bogholder der har hjemme tæt på din virksomhed, så kan du afgrænse din søgning, sådan at du eksempelvis kun ser bogholdere i København.
Har du brug for et regnskabsprogram?
Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.