Autoforslag i e-conomic
Lad e-conomic klare arbejdet
Med Autoforslag kan e-conomic indtaste dine posteringer for dig baseret på din hidtidige bogføring.
Autoforslag findes i Smart- og Avanceret-pakken.
hvad er Autoforslag?
Autoforslag – en smart funktion
Bogfører du ud fra posteringerne i din bank, gør Autoforslag det meget nemt for dig at oprette og bogføre posteringer i kassekladden i forbindelse med bankafstemning.
Hent posteringerne
Henter du dine bankposteringer ind i e-conomic via Bankintegration eller ved at indlæse en CSV-fil, lander de i ’Bankafstemning’ under ’Bank’ i Regnskabsfanen.
Slå Autoforslag til
Fra bankafstemning kan du overføre bankposteringerne til kassekladden og slå Autoforslag til. Så foreslår systemet, hvad der skal stå i felterne for hver enkelt postering.
Tjek, ret og bogfør
Du behøver altså ikke selv indtaste posteringerne, men kan nøjes med at se igennem og rette, inden du overfører til kassekladden, hvor du kan bogføre dine posteringer.
bag om Autoforslag
Sådan virker Autoforslag
Når du bruger Autoforslag, tjekker e-conomic selv din tidligere bogføring for at se, om der er et match mellem bankposteringen og den måde, du hidtil har konteret udgifter og indtægter i kassekladden.
Først kigger Autoforslag efter, om der findes kunde- eller leverandørfakturaer i dit regnskab, som matcher bankposteringen – hvis du bruger kunde- og leverandørstyring. Er der et match, udligner Autoforslag med den tilhørende faktura, så du slipper for selv at gøre det.
Er der ikke en faktura, der matcher, tjekker systemet teksten i dine tidligere bogførte finansbilag. Ud fra dette tjek får du forslag til, hvordan du skal bogføre indtægter og udgifter i kassekladden.
Autoforslag er baseret på machine learning. Det vil sige, at funktionen løbende lærer af din måde at bogføre på og bliver bedre og bedre til at give dig forslag til, hvad der skal stå i dine posteringer i kassekladden.
Smart-pakken
Du kan få mange flere smarte funktioner…
Autoforslag er ikke det eneste i Smart-pakken, som gør bogføringen nemmere for dig og sparer dig for en masse tastearbejde. Med Smart-pakken får du nemlig en række automatiserings-funktioner. Det gælder for eksempel:
Automatisk aflæsning: Du slipper for at indtaste, da e-conomic selv aflæser informationen på bilagene og udfylder felterne
Automatiske konteringsforslag: Du får forslag til bogføring af bilaget, så du bare skal godkende
Bilagsmatch: e-conomic finder bilagene til dine posteringer for dig
Workflows: Du kan fx skræddersy en automatisk godkendelsesproces for bilagene