Regnskabsordbog fra e-conomic
Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber
Udlicitering – hvad er udlicitering
Udlicitering betyder at staten lader private virksomheder varetage offentlige opgaver, som staten selv tidligere har stået for
e-conomic er et komplet bogføringsprogram til alle slags virksomheder. Prøv e-conomic gratis og uforpligtende i 14 dage og få adgang til hele programmet med det samme.
Udlicitering er sådan set det samme som outsourcing. Den eneste forskel er at udlicitering bruges, når det offentlige uddelegerer opgaver, mens outsourcing bruges, når en privat virksomhed gør det samme.
Hvornår er der tale om udlicitering?
Der er tale om udlicitering, når det offentlige flytter en produktion eller en aktivitet til den private sektor. Udlicitering er en form for privatisering, men kun en delvis privatisering. Det er nemlig stadig det offentlige, der finansierer produktionen og fastsætter kravene til produkterne.
Det vil sige, at man bevarer kontrol over produktionen, mens man ved en reel privatisering overgiver både kontrol og ansvar til private virksomheder.
Hvilke områder udliciteres typisk?
De områder, hvor udlicitering typisk giver det bedste resultat, er eksempelvis rengøring, kantinedrift, vedligeholdelse af veje og lignende. Det er typisk områder, hvor produktet eller ydelsen kun har ét formål og dermed ikke er alt for indviklet.
Grunden til det er, at det kan være svært at kontrollere kvaliteten, samtidig med at der inden for mere komplicerede fag er en lavere konkurrence, hvilket vil give færre fordele ved udlicitering.
Hvordan foregår udlicitering?
Når det offentlige skal udlicitere en aktivitet, foregår det typisk sådan, at der afholdes en auktion, hvor private virksomheder kan byde på opgaven. Den virksomhed, der tilbyder den laveste pris, eller den mest fordelagtige pris i forhold til kvalitet, gives derefter retten til at stå for opgaven.
Har du brug for et regnskabsprogram?
Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.