Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

SEPA – hvad er SEPA (Single Euro Payments Area)?

SEPA er et område for betalinger i euro, hvor fælles regler gør det hurtigere og billigere at betale på tværs af grænser.

Skal du betale en udenlandsk leverandør via e-conomic, skal du bruge to ekstra oplysninger: modtagerens IBAN-nummer og modtagerbankens BIC-nummer

SEPA står for Single Euro Payments Area, der dækker de fleste lande i Europa. Inden for SEPA-området kan du lave SEPA-betalinger i euro, hvor du er sikret de samme regler og rettigheder alle steder.

 

En SEPA-betaling er en elektronisk betaling i euro, hvor du overfører penge mellem to lande inden for SEPA-området.

 

SEPA er indført af EU for at ensrette reglerne og gøre det hurtigere, billigere og mere sikkert at overføre penge mellem landene. SEPA-betalinger er standard i alle EU og EØS-lande, og de er billigere end andre betalingstyper inden for SEPA-området.

 

Hvordan laver jeg en SEPA-betaling?

SEPA-betalinger fungerer på samme måde som almindelige betalinger til kontoer i Danmark og andre SEPA-lande. Hvis du vil lave en SEPA-overførsel, skal du bruge modtagerens BIC-kode og IBAN-nummer. Betalingen skal være i euro, og modtagerbanken skal ligge i SEPA-Området.

 

Hvilke lande er med i SEPA?

SEPA-området omfatter alle lande i EU. Det vil sige: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Dertil kommer en række andre europæiske lande som Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Storbritannien.

 


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis