Regnskabsordbog fra e-conomic
Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber
Saldobalance - hvad er en saldobalance?
En saldobalance er betegnelsen for en statusrapport over virksomhedens gældende konti; én konto, én rapport. Saldobalancen kan laves løbende
I e-conomic regnskabsprogram er det simpelt at lave sine statusrapporter, og du kan læse mere om saldobalancer i e-conomic i vores e-copedia.
I ethvert regnskab har man et antal forskellige konti med hver sine aktiviteter. Det kan være nødvendigt at kende den enkelte kontos saldo løbende, og det er her man kan lave en statusrapport over denne – en saldobalance. Man får med saldobalancerne på sine konti et overblik over sit regnskab.
Saldobalancens indhold
Statusrapporten saldobalance viser bevægelserne på finanskontiene i en nærmere bestemt periode. En saldobalance viser status over kontoens driftsmæssige omsætning samt balancen, altså balancen mellem aktiver og passiver.
Resultatopgørelse vs. saldobalance
Man kan komme til at forveksle en saldobalance med en resultatopgørelse, men der er den forskel, at saldobalancen også viser balancen for aktiverne og passiverne – det gør resultatopgørelsen ikke.
Hvornår er en saldobalance nødvendig?
Det er forskelligt fra regnskab til regnskab, fra virksomhed til virksomhed, hvor ofte man har behov for at få vist sine saldobalancer. Det er generelt set bare en statusrapport, og den er ikke decideret påkrævet på noget tidspunkt. Dog bruger man samme oplysninger som ved de lovpligtige rapporter ved årsafslutningen - blandt andet fra resultatopgørelsen.
Saldobalancer og primoposteringer
Udover løbende at kunne give overblik over regnskabet, skal man altså bruge saldobalancerne ved årsopgørelsen, hvoraf resultaterne fra disse bliver det kommende års primoposteringer. I e-conomic regnskabsprogram er det simpelt at lave sine statusrapporter, og du kan læse mere om saldobalancer i e-conomic i vores e-copedia.
Har du brug for et regnskabsprogram?
Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.