Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

SaaS (Software as a service) - hvad er SaaS?

SaaS er forkortelsen for ”Software as a service”

e-conomic er et glimrende eksempel på Software as a Service. Prøv e-conomic regnskabsprogram gratis i 14 dage og få adgang til hele regnskabsprogrammet med det samme.

SaaS er et koncept, man hører mere og mere om, og som også bliver større og større. Konceptet bruges inden for visse produkter – bl.a. e-conomic regnskabsprogram. Andre typer af produkter kunne være: CRM systemer, ERP systemer, m.v.

SaaS bliver lagret i ”skyen” (internettet), således at køber af produktet, ikke skal bekymre sig om installationer på sin computer, backups, opdateringer, m.v. – det hele foregår og bliver leveret online.

Et eksempel på Software as a Service er e-conomic regnskabsprogram, som du kan få forklaret hvad er her: Hvad er e-conomic regnskabsprogram?

Hvad kan du bruge SaaS til?

Køber du et SaaS produkt, får du en online løsning. Det vil sige, at du slipper for en decideret installation på din computer, samt at tænke på backups og opdateringer.

Du vil altid kunne tilgå dit produkt online. Det eneste du behøver er en computer og internetadgang.

Det er som regel billigt at starte op med et SaaS produkt, og den efterfølgende abonnementsbetaling vil heller ikke være synderlig høj. Grunden til den lavere pris, er at du kun betaler for det, du bruger i den valgte periode.

Mange SaaS produkter har mulighed for at integrere med andre programmer. Dette giver en større fleksibilitet og mulighed for at skræddersy eksempelvis en komplet økonomiløsning.

Ulemper ved SaaS

Der kan dog også være nogle ulemper forbundet med en SaaS baseret løsning.

Der vil altid være behov for en internetforbindelse – du kan således ikke udføre offline arbejde.

Er du dog med på at afprøve en alternativ arbejdsgang, kan de fleste systemer håndtere import af data. Du kan derfor, i offline tilstand, udarbejde data i eksempelvis et excel-ark til senere import i dit system.

Ud over ovenstående kan der også forekomme nogle problemer, hvis SaaS løsningens database ”driller”. Dette kan skabe lidt ”knas på linjen”, så du ikke kan bruge dit program optimalt.

De fleste SaaS leverandører sørger dog for at have en database tilknyttet, hvor der er meget høj driftssikkerhed.

SaaS i fremtiden

Da de få ulemper der er ved SaaS, overskygges af alle fordelene, ser det lyst ud for SaaS i fremtiden.

SaaS bliver mere og mere omtalt og flere virksomheder vælger en SaaS baseret løsning.


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis