Regnskabsordbog fra e-conomic
Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber
Revisor – hvad er en revisor?
En revisor er en person, hvis arbejde består i at kontrollere og revidere virksomheders regnskaber. Udover at tilbyde revision af regnskaber kan en revisor også bistå med regnskabsarbejde og rådgivning
Leder du efter en revisor eller måske en bogholder? Så kan du finde en på e-conomic regnskabsprograms revisor- og bogholderliste. Du kan søge lokalt, sådan at du f.eks. kun ser en liste over revisorer i København.
Revisorer kan yde virksomheder assistance i alle virksomhedens stadier. Revisorer kan blandt andet være behjælpelige i virksomhedens opstartsfase, ved køb, salg, fusion eller opdeling og meget mere.
Hvad er en revisors arbejde?
En revisors arbejde kan opdeles i to hovedområder: revision og rådgivning. En revisor kan foretage revision af en virksomheds regnskab.
Her vil revisoren gennemgå virksomhedens regnskab og udtale sig om, hvorvidt dette giver et retvisende billede af virksomhedens situation.
I den anden del af revisorers arbejdsområde indgår økonomisk rådgivning.
Alle kan kalde sig revisor
Titlen revisor er ikke en beskyttet titel. Derfor kan alle og enhver kalde sig selv revisor eller controller og slå sig op under denne titel. Det betyder at mange revisorer egentlig er bogholdere og dermed ikke er i besiddelse af en revisoruddannelse.
Det betyder dog ikke, at man skal holde sig fra disse, men blot at det er en god idé at tjekke en revisors uddannelsesbaggrund, så man er informeret om denne.
Registreret revisor og statsautoriseret revisor
Af uddannede revisorer findes både registrerede revisorer og statsautoriserede revisorer. Disse titler er beskyttede og dækker over hver sin uddannelse.
Aktieselskaber og Anpartsselskaber kan vælge at få deres regnskaber revideret af enten en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor. Børsnoterede selskaber skal have deres regnskaber revideret af en statsautoriseret revisor.
De to revisorbetegnelser kaldes ofte:
- Revisorkandidat eller cand.merc.aud. (Statsautoriseret revisor)
- Autoriseret revisor (Registreret revisor)
Har du brug for et regnskabsprogram?
Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.