Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

Regnskabsår - hvad er et regnskabsår?

Et regnskabsår er den periode i en virksomhed, som der bliver aflagt årsregnskab for

e-conomic er et komplet regnskabsprogram til alle slags virksomheder. Når du skal oprette regnskabsåret i e-conomic skal du gå ind på indstillinger > regnskabsår. Læs mere om hvordan i vores e-copedia.

Enhver virksomhed, det være sig et aktieselskab, et anpartsselskab, en fond, en forening eller et andelsselskab, skal føre et regnskab, og dette regnskab skal føres over faste perioder fra år til år. Perioden udgør altid 12 måneder, men det varierer fra regnskab til regnskab, hvor man lægger skæringsdatoerne.

Krav til skæringsdatoerne

Regnskabsåret behøver nødvendigvis ikke at følge kalenderåret, men kan altså eksempelvis også ligge fra 1/7- 30/6, hvilket er normalt for mange virksomheder.

Pengeinstitutter har et særskilt krav for fastlæggelse af deres regnskabsår, hvilket er, at disse SKAL følge kalenderåret.

Hvad bestemmer skæringsdatoerne?

Det kan være praktiske årsager eller tradition i virksomheden, der kan ligge til grund for, hvordan man vælger at fastlægge sit regnskabsår. Det er altså helt individuelt, hvor virksomheden vælger at lægge perioden; det eneste krav er, at der er kontinuitet i regnskabet.

Koncernregnskab

Et andet krav der er ved fastlæggelse af perioden, er, at hvis der er tale om selskaber i samme koncern, skal det samme regnskabsår anvendes i alle afdelinger af koncernen og deres respektive regnskaber. Læs mere om koncernregnskabets omstændigheder i årsregnskabsloven.

Regnskabsårets involverede

Det er kun internt i virksomheden, at regnskabsåret er relevant info; det har altså ingen effekt på diverse kunder og på eventuelle handler med virksomheden.

Vil du vide mere?

Hvis du er yderligere interesseret i regnskabsårets omstændigheder, kan du starte hos Erhvervsstyrelsen, hvor du kan læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal omlægge dit regnskabsår.


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis