Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

Registreret revisor – hvad er en registreret revisor?

En registreret revisor er den beskyttede titel for en uddannet revisor. Revisorer beskæftiger sig med revision, udførelse af regnskabsarbejde og rådgivning

Er du på udkig efter en registreret revisor, eller måske en bogholder? Så kan du med fordel bruge e-conomic regnskabsprograms revisor- og bogholderliste.

Titlen registreret revisor er en beskyttet titel. Det vil sige, at det kun er revisorer med en specifik uddannelse, der må kalde sig for registrerede revisorer.

Hvilken uddannelse har en registreret revisor

For at kunne kalde sig registreret revisor skal man have bestået kvalifikationseksamen for registrerede revisorer. Det er Erhvervsstyrelsen, der står for afholdelsen af eksamen.

For at kunne blive indstillet til kvalifikationseksamen skal man have en relevant uddannelse, der kan være en af de følgende:

  • Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse (HA)
  • Erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD)
  • Kandidatuddannelse i økonomi (cand.oecon. eller cand.polit.)

I særtilfælde kan det være muligt at blive indstillet uden relevant uddannelse. I så fald vil der blive taget stilling til indstillingen på baggrund af relevant erfaring.

Foreningen for registrerede revisorer

Der findes tre foreninger for revisorer, der hver især er en forening for en bestemt slags revisor. Ud over foreningen for registrerede revisorer, findes der en forening for statsautoriserede revisorer og en for revisorer, der hverken er registrerede eller statsautoriserede.

En revisors medlemskab af en forening er din sikkerhed for revisorens uddannelsesmæssige baggrund. Revisorens medlemskab af en af de tre foreninger, vil som regel være din garanti for en hæderlig revisor med en relevant uddannelse.

Revisorer og e-conomic

Hvis du er på udkig efter en revisor, så kan du benytte e-conomics revisor- og bogholderliste. Du kan søge specifikt på revisorer i dit nærområde, hvis din virksomhed ligger i hovedstaden, så kan du finde en registreret revisor i København.


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis