Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

Projektstyring – hvad er projektstyring?

Projektstyring er den professionelle håndtering af unikke opgaver, hvor effektiv styring af tid og ressourcer leder frem mod et bestemt mål

e-conomic tilbyder Projektstyring som integreret modul. Prøv e-conomic regnskabsprogram gratis i 14 dage og få adgang til hele regnskabsprogrammet med det samme.

Som ordet antyder, så er projektstyring den løbende styring af et projekt. Budget og tid skal forvaltes på den måde, der løser projektopgaven på den hurtigste og bedste måde.

Projekt og daglig drift

Man skelner mellem projekter og den daglige drift på en arbejdsplads. Projektet er en afgrænset størrelse, der kun løber over en bestemt tidsperiode, og hvortil der er afsat en bestemt mængde ressourcer.

Til forskel fra et projekt, er den daglige drift en mængde arbejdsopgaver, som man typisk har prøvet før, og som gentager sig. Driften holder virksomhedens primære aktiviteter i gang, hvor projektet ofte vil være en ny opgave, der har til formål at forandre eller udbygge.

For nogle brancher kan projekter siges at være den primære aktivitet. Arkitektbureauer og konsulentfirmaer arbejder nærmest kun i afgrænsede projekter, der er unikke arbejdsopgaver tildelt en bestemt mængde tid og ressourcer. På den måde kan der være forskel på, hvor stor en del af driften, projekter udgør.

Projektstyring i e-conomic

I e-conomic er projektstyring et populært tillægsmodul, der er fuldt integreret i det øvrige regnskabsprogram. Projektstyring i e-conomic holder styr på alle omkostninger og indtægter i forbindelse med din virksomheds projekter.

Modulet projektstyring kan eksempelvis være meget brugbart til at holde styr på din timeregistrering. Både chef og medarbejder kan registrere brugte timer via en gratis app eller på computeren.

Også udlæg kan nemt skrives ind i projektstyringsmodulet, hvis man som medarbejder har betalt for noget, som man senere ønsker at få tilbage.

Læs også om projektstyring til Visma Business ERP system.


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis