Prisfastsættelse – hvad er prisfastsættelse?

Når man prisfastsætter, så kalkulerer man prisen. Det vil sige, at man laver en beregning af, hvad der forventes at være den optimale pris. Man kan nemlig ikke bare prøve sig frem og korrigere prisen på en vare hvert øjeblik.

Pris er det en vare koster i kroner og ører. Pris er et af de vigtigste parametre, en virksomhed kan bruge. Det er nemlig noget af det første, man ser som kunde. Derfor er den rigtige pris for en vare meget vigtig for en virksomheds forretning.

Hvordan finder man den rigtige pris?

Det er svært at sige, at du finder den rigtige pris på en bestemt måde, men der findes en række metoder, man kan benytte, når man skal prisfastsætte. Der findes tre grundlæggende metoder, du kan bruge, når du skal fastsætte en pris på en vare. Disse tre kaldes for omkostningsbaseret, efterspørgselsbaseret og konkurrencebaseret.

Omkostningsbaseret prisfastsættelse

Omkostningsbaseret prisfastsættelse er i grunden rimeligt ligetil. Det handler simpelthen bare om, at man skal finde sine variable omkostninger pr. enhed. Når man har det beløb, så tillægger man en ønsket profit. Det vil sige, at hvis dit produkt koster 20 kr. at producere, og du ønsker at have en profit på 25 %, så vil prisen på produktet blive 25 kr. ud fra den omkostningsbaserede prisfastsættelse.

Efterspørgselsbaseret prisfastsættelse

Der findes to måder at prisfastsætte på i forhold til efterspørgslen på markedet. Den ene er psykologiske prisfastsættelser, hvilket vil sige at man sætter prisen til 99,95 kr. i stedet for 100 kr. Den anden måde er at beregne et produkts prisfølsomhed. Prisfølsomhed kaldes også for priselasticitet.

Konkurrencebaseret prisfastsættelse

Når man benytter konkurrencebaseret prisfastsættelse, så har man øget fokus på sine konkurrenter. Man ligger sig typisk op ad konkurrenternes priser, og derfor er det vigtigt at sørge for at lave konkurrenceanalyser. Den største ulempe ved denne metode er dog, at den indebærer en risiko for priskrig.

Hvilken prisfastsættelsesmetode skal man benytte?

Du skal bruge den prisfastsættelse, der giver bedst mening i den givne situation. Men det kan anbefales at man overvejer alle tre og at man, hvis det er muligt benytter dem alle. De tre metoder udelukker nemlig ikke hinanden, tværtimod komplimenterer de hinanden.

Eksempel på prisfastsættelse

Lad os tage udgangspunkt i eksemplet fra omkostningsbaseret prisfastsættelse. Omkostningerne er 20 kr. pr. enhed, og der ønskes en profit på 25 %. Så har vi en omkostningsbaseret pris på 25 kr.

Herefter kan vi inddrage den konkurrencebaserede prisfastsættelse, det vil sige at man laver en konkurrenceanalyse. Den kunne eksempelvis vise, at de nærmeste tre konkurrenters priser ligger inden for prisintervallet 30-35 kr. Dermed er der råderum for at hæve prisen en smule og dermed opnå en større profit. Vi tager derfor nu udgangspunkt i en pris på 30 kr.

Sidst men absolut ikke mindst, kan vi benytte den efterspørgselsbaserede prisfastsættelse. Hvis vi ønsker at have en psykologisk attraktiv pris, så kan vi fastsætte prisen på produktet til 29,95 kr.

Yderligere, kunne vi også inddrage priselasticitet og dermed få et matematisk svar på prisfastsættelsen. Priselasticitet udtrykker sammenhængen mellem pris og omsætning, hvilket vil sige en prisændrings indflydelse på antal solgte varer.

Prisfastsættelse som revisor/bogholder

Markedet udvikler sig hele tiden og som revisor eller bogholder er det i stigende grad forventet at du digitaliserer din regnskabspraksis. På den måde kan du reducere eller helt fjerne manuelle arbejdsgange og dermed frigøre værdifuld tid, der i stedet kan benyttes til at vejlede dine kunder og ruste dem bedst muligt til fremtiden.

Med omstillingen til en digital regnskabspraksis følger også typisk et paradigmeskifte i den måde du som revisor eller bogholder prisfastsætter dine ydelser. I mange tilfælde giver det nemlig større værdi for både din regnskabspraksis og dine kunder, hvis din forretnigsmodel omstilles fra timepris til fastpris.