Mikroøkonomi - hvad er mikroøkonomi

Hvad er mikroøkonomi?

Der er skrevet utallige bøger om mikroøkonomi, og definitionen kan variere. Men overordnet set beskæftiger mikroøkonomi sig med, hvordan individuelle aktører træffer beslutninger på markedet.
 

Individuelle aktører omfatter fx privatpersoner og virksomheder.
 

Personer, der beskæftiger sig med mikroøkonomien, undersøger, hvordan forbrugeren træffer beslutninger for at maksimere deres egen nytte, og hvordan virksomhederne tilpasser sig kundernes forbrugsbehov og -mønstre. 
 

En central del af mikroøkonomien er derfor også at analysere udviklingen i udbud og efterspørgsel.
 

Mikroøkonomi står dermed også i kontrast til makroøkonomi, som fokuserer på større økonomiske strukturer som inflation, recession og arbejdsløshed.
 

Hvordan påvirker mikroøkonomi den daglige forbruger?
 

Mikroøkonomiske beslutninger, som træffes af virksomheder, have væsentlig indflydelse på den almindelige forbrugers dagligdag.
 

Herunder gennemgår vi fire mikroøkonomiske faktorer, som alle påvirker forbrugeren
 

Priselasticitet

Begrebet priselasticitet refererer til, hvordan efterspørgslen på en vare ændrer sig, hvis varen falder eller stiger i pris.
 

Køber forbrugeren stadig varen, selvom den er steget i pris, har varen en lav priselasticitet. Omvendt har varer, der kun er i høj kurs ved lave priser, en høj elasticitet.
 

Vi kan tage en liter mælk, der over de seneste 10 år er steget i pris som eksempel. Selvom mælk er dyrere, er det en hverdagsvare, som mange forbrugere har brug for. Derfor sælges der stadig meget mælk, og priselasticiteten er derfor lav.
 

Et modsat eksempel lakridspiber. Hvis prisen på en lakridspibe stiger med 20 procent, vil flere forbrugere sandsynligvis droppe at købe den, fordi den ikke betragtes som en nødvendighed på samme måde som mælk. Dermed har lakridspiber en høj priselasticitet.
 

Forbrugernes opfattelse af, hvad der er “need to have” og “nice to have”, spiller ind på, hvilke varer der kan stige i pris uden det påvirker efterspørgslen på dem.
 

Egennytte

En af mikroøkonomiens teorier er, at forbrugeren er egennyttemaksimerende. De vil have den bedste vare til den pris, der gør dem mest glade og tilfredse.
 

Teorien bygger på, at alle varer har en nytteværdi, som forbrugeren bevidst eller ubevidst vurderer inden købet. Dermed vil forbrugerens prioritet af varen være afgørende for efterspørgslen.
 

Lad os tage en kaffebar som eksempel. I alle større danske byer er der kaffebarer, og i de største byer er der en overflod af dem. Mikroøkonomisk teori om forbrugerens maksimering af nytte vil sige, at det skyldes, at kaffe har en stor værdi for mange forbrugere – også selvom den købes til overpris.
 

Trends, reklamer og samfundstendenser kan ændre folks prioriteringer og dermed også, hvilke varer der anses som værdifulde for forbrugeren.
 

Budgetbegrænsninger

Selvom forbrugeren ønsker størst mulig tilfredshed, er forbrugeren altid begrænset af et budget.
 

Forbrugerens valg er også rationelt forbundet til, hvad der egentlig er muligt. Så selvom kaffe på caféen er vigtigt og giver høj værdi, er det ikke sikkert, at det er en økonomisk mulighed at gøre to gange om ugen.
 

Det kan tvinge forbrugeren til billigere alternativer, såsom filterkaffe fra et supermarked.
 

Påvirkning af beslutninger

Samfundstrends, markedsføring, politik og sociale medier er alle faktorer, der påvirker forbrugeren.
 

Anbefalinger fra venner, idoler eller debatter kan føre til, at forbrugerens prioritet og holdning til ting ændrer sig.
 

Et eksempel kunne være, at færre køber kød. Det skyldes ikke blot, at kød er en dyr fødevare, men også at der i disse år er et stort fokus på klimaet. Det har optaget mange, som derfor har valgt at spise mindre kød.
 

Disse beslutninger er ikke altid baseret på nytteværdien. Forbrugeren kan godt føle, at glæden er størst ved en god bøf, men rationalet og samvittigheden gør, at forbrugeren i stedet køber linser som følge af klimadebatten.
 

Hvad er de vigtigste teorier inden for mikroøkonomi?

Der findes mange teorier inden for mikroøkonomi. Her gennemgår vi nogle af de meste kendte:

• Efterspørgsels- og udbudsteori
• Teorien om forbrugeradfærd
• Produktionsteori
   

Efterspørgsels- og udbudsteori

Teorien bygger på, at prisen og mængden på en vare afgøres af, hvor efterspurgt den er af forbrugerne. Efterspørgslen er blandt andet baseret på de faktorer, vi beskrev i afsnittet ovenfor. 
 

Mens efterspørgslen er forbrugernes vilje og lyst til at købe varen, vil udbuddet repræsentere leverandørens lyst til at producere den.
 

Efterspørgsel og udbud kan være modstridende, da varer, som falder i pris, vil stige i efterspørgsel. Det kan være eftertragtet at matche efterspørgslen, men omvendt kan udbuddet også være mindre, da virksomhederne hellere vil hæve udbuddet af varer med en højere avance.
 

Der, hvor udbud og efterspørgsel mødes, kaldes markedsligevægten. Her har varen en pris, som hverken er for høj eller lav.
 

Teorien om forbrugeradfærd

Teorien knytter sig til idéen om, at forbrugeren søger størst mulig tilfredsstillelse.
 

Baseret på budget, præferencer og påvirkning vil forbrugeren træffe de valg, der skaber mest tilfredshed.
 

Med i teorien er også begrebet grænsenytte, som beskriver, at tilfredsstillelsen vil aftage, jo mere forbrugeren køber den samme vare eller ydelse.
 

Inden for sit budget skal forbrugeren balancere udgifter til for eksempel mad, tøj og underholdning.
 

Hvis forbrugeren køber meget tøj, men ingen underholdning, som fx ture i biografen, vil tilfredsstillelsen ved at købe tøj falde, mens tilfredsstillelsen ved at bruge penge på underholdning vil stige.
 

Produktionsteori

Produktionsteori beskæftiger sig i højere grad med virksomheden end forbrugeren.
 

Teorien undersøger, hvordan virksomheder beslutter, hvor meget af en vare, der skal produceres. Dette sker ved at se på forholdet mellem input (udgifter til løn, investeringer og materialer) og output (de producerede varer).
 

Virksomheden kan forsøge at fjerne input for at optimere produktionen, så den bliver billigere. Hvis man kan producere det samme med fx færre ansatte, vil produktionen blive billigere.
 

 Omvendt kan virksomheden også tilføje input i form af flere medarbejdere eller nyere materialer for at opnå et større output til lavere omkostninger. Hvis virksomheden fx har omkostninger for 100.000 til det nuværende output, men for 50.000 kroner mere om måneden kan doble sit output, vil produktionen blive mere effektiv end før.
 

Hvordan påvirker mikroøkonomi arbejdsmarkedsforholdene?

Ligesom mikroøkonomiske faktorer påvirker forbrugerne og deres forbrugsvaner, har faktorerne også indflydelse på arbejdsforholdene i virksomhederne.
 

Det er de samme mekanismer, som påvirker mængden af arbejdskraft, løn og arbejdsløshed.
 

Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft

Der kan også være stigende eller faldende udbud og efterspørgsel på arbejdskraft.
 

Er efterspørgslen høj, og mener virksomheden, at arbejdskraften kan bidrage positivt til produktionen, vil medarbejderen også kunne få mere i løn.
 

Et eksempel kan være, at en bilfabrikant skal producere flere elbiler, fordi efterspørgslen på elbiler er høj. Her vil firmaet søge nye medarbejdere og tilbyde en høj løn for at tiltrække kompetent arbejdskraft.
 

Her kan en kvalificeret medarbejder stille store krav til løn, personalegoder og work/life-balance, fordi vedkommende har kvalifikationer inden for en branche med høj efterspørgsel.
 

Ligesom med udbud og efterspørgsel på varer, er markedsligevægten der, hvor udbud og efterspørgsel møder hinanden. Det er det punkt, hvor både arbejdsgiver og -tager mener, at arbejdsvilkår, løn og opgaver passer til hinanden.
 

Lønforskelle

Mikroøkonomiske faktorer som uddannelse, køn og erfaring påvirker lønforskellene i samfundet. Lønnen er vigtig, da den afspejler arbejdstagerens værdi for arbejdsgiveren.
 

Jo højere uddannelse og bedre færdigheder, jo mere værdifuld bliver medarbejderen for virksomheden. Det vil resultere i en højere løn.
 

En medarbejder med en Ph.d. vil oftest tjene mere end én med en gymnasial uddannelse, fordi vedkommende har brugt længere tid på at øge sin viden og sine færdigheder, hvilket sandsynligvis kommer virksomheden til gode.
 

Ligeledes vil en erfaren medarbejder ofte få mere i løn end en ny, da vedkommendes produktivitet og erfaring er højere.
 

Arbejdsløshed

Arbejdsløshed kan også forklares gennem mikroøkonomiske teorier. Arbejdsløshed kan skyldes flere årsager, og mikroøkonomien skelner mellem forskellige former for arbejdsløshed.
 

Der er friktionel arbejdsløshed, som opstår, når en person er ved at skifte job eller er ny på arbejdsmarkedet.
 

Et eksempel på friktionel arbejdsløshed kan være en nyuddannet, som søger job eller en person, der har fået et nyt job 1. januar, men er stoppet på sit gamle job 1. november.
 

Derudover er der strukturel arbejdsløshed, som beskriver uligheden mellem færdighedsniveau og efterspørgsel. Det kan fx være en fabriksarbejder, som ikke længere kan finde et arbejde, fordi processerne på fabrikkerne er automatiserede.
 

Her ville det kræve, at medarbejderen får efteruddannelse, og den strukturelle arbejdsløshed er ofte længerevarende og mere kritisk end den friktionelle.