Regnskabsordbog fra e-conomic
Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber
Likvid - hvad er en likvid?
Likvider henviser til firmaets økonomiske tilstand, som udregnes af kontanter eller beholdninger, der let kan omsættes til kapital
e-conomic er et komplet regnskabsprogram til alle slags virksomheder. Prøv e-conomic regnskabsprogram gratis og uforpligtende i 14 dage og få adgang til hele regnskabsprogrammet med det samme.
Ordet likvid er et lidt diffust begreb, men generelt beskriver likvid virksomhedens økonomiske tilstand. Som tommelfingerregel er en virksomhed likvid, når den er i stand til at betale alle sine kommende udgifter.
Om en virksomhed er likvid eller ej, har stor betydning for, om der vil blive investeret i kapital i den. Er virksomheden likvid kan den tage vare på sig selv, og vil formentlig blive en fremtidig succes.
Likvide beholdninger
For at virksomheden kan opretholde en høj økonomisk tilstand, kræver det at der findes mange likvide beholdninger.
Likvide beholdninger vil altid være positive og er kontanter eller beholdninger, der er let omsættelige og ikke ændrer værdi. Det kan eksempelvis være kontanter i kassen og logisk nok - jo flere kontanter jo flere penge til at betale regninger. Vil man gerne være sikker på, at ens firma er likvid og kan betale regningerne, kan man danne et likviditetsbudget.
Likviditet
Likviditet dækker over de likvide beholdninger virksomheden har, efter at have modregnet eventuelle økonomiske forpligtelser. Man kan sige at likviditet er firmaets nettorådighedsbeløb og forklarer om virksomheden er i stand til at betale sine regninger.
Opgørelse af likviditet
For at opgøre virksomhedens likviditet kan man lave en pengestrømsopgørelse - for større virksomheder er det et krav at føre en sådan opgørelse. I denne opgørelse udregnes pengestrømmen for driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet.
Når opgørelsen er lavet, kan man se om virksomheden er likvid og om virksomheden har været i vækst eller har lidt tab.
Har du brug for et regnskabsprogram?
Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.