Kalenderår – hvad er et kalenderår?

Et kalenderår er normalt perioden fra 1. januar til 31. december. Denne måde at fastlægge et år på stammer fra den gregorianske kalender, der blev indført i Danmark i år 1700.

Er kalenderår og regnskabsår det samme?

I de fleste tilfælde vil kalenderåret og en virksomheds regnskabsår være det samme. Dog kan man som virksomhed vælge at omlægge sit regnskabsår, hvis det giver et mere retvisende og overskueligt årsregnskab.

I nogle tilfælde vil en anden skæring af kalenderåret passe en virksomhed bedre end det traditionelle kalenderår, hvis man oplever spidsperioder op mod kalenderårets afslutning.

Den gregorianske kalender

Denne måde at bestemme, hvilken dag på året det er, er langt den mest almindelige i Danmark. Det gregorianske år har 365 dage, selvom året rent faktisk er på 365,24 dage – det såkaldte tropiske år.

Det er grunden til, at man hvert 4. år har skudår, hvor d. 29. februar indgår som ekstra dato. Dette er for at udligne de fire kvarte dage, der ellers ville være i overskud.

Hvilke år er skudår?

Alle år, der er delelige med 4 er skudår. Undtaget er dog år, der er delelige med 100, undtaget 400.

Et eksempel er år 1900, der ikke var skudår, da det er deleligt med 100. År 2000 var skudår, da det er deleligt med 400.

Kirkeår, skoleår og finansår

Alternativt til kalenderåret kan man støde på kirkeåret, skoleåret og finansåret.

• Kirkeåret begynder første søndag i advent og slutter sidste søndag efter trinitatis.
• Skoleåret består af 200 dage og starter 1. august.
• Finansåret er det offentliges regnskabsår og har tidligere ligget fra 1. april til 31. marts, men har siden 1979 fulgt kalenderåret.