Hvad er ESG-rapportering

Har du for eksempel en produktionsvirksomhed, som udleder store mængder CO2, vil din ESG-rapportering vise konkrete tiltag, din virksomhed har sat i gang for at mindske energiforbruget – fx. ved at skifte til grøn energi eller optimere produktionsprocesser.
 

Hvorfor foretager virksomheder ESG-rapportering?

Virksomheder laver ESG-rapportering for at forbedre deres bæredygtighedsprofil, gennemsigtighed og relationer til interessenter såsom investorer, kunder og medarbejdere.
 

Ved at følge ESG-principperne kan din virksomhed ikke blot tiltrække investeringer og styrke sit brand, men også sikre, at du er på rette spor med lovgivningen.
 

Lad os se på flere årsager herunder.
 

Gennemsigtighed

ESG-rapportering hjælper virksomheder med at vise deres bæredygtighedsarbejde på en klar og organiseret måde. Det bygger tillid hos både kunder og samarbejdspartnere.
 

Investorer

Investorer ser på ESG-data for at vurdere risici og muligheder. De vil gerne investere i virksomheder, der tager miljø- og samfundsansvar seriøst og samtidig er økonomisk solide
 

For eksempel lægger store pensionskasser som ATP og PFA stor vægt på ESG-data for at sikre, at deres investeringer er bæredygtige
 

Samfundsansvar

ESG-rapportering viser, at en virksomhed tager miljø og socialt ansvar alvorligt, så længe den også handler på baggrund af resultaterne. Hvis rapporteringen afslører dårlige resultater, er det afgørende, at virksomheden iværksætter tiltag for at forbedre sig og vist sig engagement.
 

Det kan forbedre virksomhedens omdømme og opbygge tillid blandt kunder og i samfundet.
 

Tag Mærsk som eksempel: De rapporterer om deres mål om CO2-neutrale skibe inden 2050 for at minimere deres miljømæssige aftryk.
 

Ensartethed på tværs af brancher

EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) sigter mod at gøre ESG-rapportering mere ensartet på tværs af brancher og lande. Direktivet, der har erstattet det tidligere NFRD, kræver mere detaljeret rapportering.
 

Målet er at sikre, at data rapporteres på en måde, der gør det nemmere at sammenligne på tværs af forskellige sektorer og lande.
 

Selvom CSRD ikke nødvendigvis sætter højere bæredygtighedsmål, vil større gennemsigtighed forhåbentlig tiltrække investeringer til de mest bæredygtige virksomheder og sektorer.
 

Lovgivning og krav til ESG-rapportering i Danmark og EU

I Danmark og EU er der flere love og regler, der styrer, hvordan virksomheder skal rapportere om deres ESG-indsatse
 

De vigtigste omfatter Årsregnskabsloven og CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), som erstatter NFRD (Non-Financial Reporting Directive) og udgiver kravene til bæredygtighedsrapportering.
 

Årsregnskabsloven

Den danske årsregnskabslov kræver, at store virksomheder rapporterer om deres samfundsansvar. Dette gælder for virksomheder med over 250 ansatte, en nettoomsætning over 313 millioner kroner eller en balancesum over 156 millioner kroner.
 

Kravene er:
 

• § 99a: Virksomheder skal rapportere om deres miljømæssige, sociale og medarbejderrelaterede forhold
• § 99b: Virksomheder skal rapportere om diversitetspolitikker i ledelsen.
• § 107d: Virksomheder skal give yderligere oplysninger om ikke-finansielle risici, herunder klimarelaterede risici og politikker for værdikæden.
   

NFRD (No-Financial Reporting Directive) – EU

NFRD er et EU-direktiv, der trådte i kraft i 2008. Det omfatter store virksomheder i EU med mere end 500 ansatte og forpligter dem til at rapportere om ikke-finansielle forhold som miljø, sociale forhold, arbejdstagerforhold og korruption.
 

Formålet er at øge gennemsigtigheden om virksomheders sociale og miljømæssige påvirkning og give investorer bedre vurderingsgrundlag.
 

Virksomheder kan vælge mellem forskellige rapporteringsstandarder som GRI (Global Reporting Initiative) eller SASB (Sustainability Accounting Standards Board).
 

CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) – EU

CSRD, der blev vedtaget i 2022, udvider kravene fra NFRD og skal sikre mere ensartet og detaljeret ESG-rapportering. CSRD gælder for en bredere gruppe af virksomheder:

• Fra 2024: Store børsnoterede virksomheder og finansielle institutioner med over 500 ansatte.
• Fra 2025: Alle store virksomheder med over 250 ansatte, en omsætning over 40 mio. euro eller en balancesum på 20 mio. euro.
• Fra 2026: Små og mellemstore børsnoterede virksomheder.

CSRD kræver, at rapporteringen følger standarder udviklet af European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) og skal revideres af en ekstern revisor for at sikre større troværdighed og nøjagtighed.
 

Rapporteringen skal dække både virksomhedens egne aktiviteter og indvirkningen af underleverandører og samarbejdspartnere.
 

Hvad sker der, hvis din virksomhed ikke overholder kravene?

Hvis din virksomhed ikke følger de gældende krav til ESG-rapportering, kan det medføre bøder og andre sanktioner i henhold til årsregnskabsloven. Manglende rapportering eller indlevering af mangelfulde oplysninger kan i sidste ende føre til tvangsopløsning af virksomheden.
 

Desuden kan utilstrækkelige eller utroværdige ESG-data skade virksomhedens omdømme og føre til søgsmål fra investorer eller interesseorganisationer som Greenpeace eller Danmarks Naturfredningsforening.
 

Populære rapporteringsstandarder for ESG

Når virksomheder rapporterer om deres ESG-indsatser, bruger de ofte anerkendte retningslinjer og rammer for rapporteringen – også kaldet rapporteringsstandarder. Dette er for at gøre dataene strukturerede og sammenlignelige.
 

Her er nogle af de mest populære standarder:
 

1. Det globale rapporteringsinitiativ (GRI)

GRI (Global Reporting Initiative) er en af de mest anvendte standarder for ESG-rapportering. Den hjælper virksomheder med at rapportere om deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige påvirkninger på en systematisk måde. Den er populær, fordi den gør det muligt at sammenligne rapporter på tværs af sektorer globalt.
 

GRI-standarderne opdeles i tre hovedkategorier:
 

• Universelle standarder: Grundlæggende krav, såsom ledelsesstruktur, som alle virksomheder skal følge.
• Emnespecifikke standarder: Fokus på økonomiske, miljømæssige og sociale emner, såsom affaldshåndtering, medarbejderforhold og energiforbrug.
• Sektorstandarder: Tilpasset specifikke sektorer som energi, transport og turisme for at adressere relevante ESG-emner.

Over 73 % af verdens 250 største virksomheder anvender GRI, hvilket gør det til den globalt mest udbredte. Eksempelvis bruger LEGO GRI-standarderne til at rapportere om deres mål om at reducere fossile brændstoffer og overgå til 100 procent bæredygtige materialer inden 2030.
 

2. Taskforce om klimarelaterede finansielle oplysninger (TCFD)

Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD) blev oprettet i 2015 af Financial Stability Board for at udvikle standarder for rapportering om klimarelaterede finansielle oplysninger. Denne standard fokuserer på, hvordan klimarisici og -muligheder påvirker virksomhedens økonomi.
 

TCFD anbefaler rapportering inden for fire områder:

1. Ledelse: Hvordan klimarisici håndteres på virksomhedsniveau.
2. Strategi: Hvordan klimaforhold påvirker virksomhedens strategi.
3. Risikostyring: Identifikation og styring af klimarelaterede risici.
4. Målinger og mål: Oplysninger om klimamæssige præstationer og mål.
    

I juli 2023 blev TCFD en del af IFRS Foundation og en del af de nye ISSB-standarder. ISSB arbejder på at samle klimarelateret rapportering med virksomheders finansielle rapporter, så klimarisici og økonomiske oplysninger ses i sammenhæng og bliver mere overskuelige for investorer.
 

Danske Bank bruger fx. TCFD til at analysere og rapportere, hvordan klimaændringer kan påvirke deres investeringsporteføljer og risici ved udlån til CO2-tunge industrier.
 

3. Udvalget for regnskabsstandarder for bæredygtighed (SASB)

Sustainability Accounting Standards Board (SASB) er en nonprofitorganisation, der udvikler standarder for bæredygtighedsinformation, som er økonomisk relevant for investorer. Med 77 branchespecifikke standarder fordelt på 11 sektorer, hjælper SASB virksomheder med at rapportere om de mest relevante ESG-faktorer for deres branche.
 

SASB’s standarder gør det muligt for virksomheder at tilpasse deres rapportering til både investorer og lovgivningsmæssige krav. Disse standarder kan kombineres med andre rapporteringsstandarder som GRI og TCFD.
 

For eksempel bruger Ørsted SASB-standarderne til at rapportere om, hvordan de håndterer bæredygtighedsudfordringer i energisektoren, som at forbedre bæredygtigheden i deres energiproduktion.
 

Udfordringer ved ESG-rapportering – og effektive løsninger

ESG-rapportering kan være en kompleks proces for mange virksomheder. Lad os gennemgå nogle af de største udfordringer og mulige løsninger herunder.
 

1. Dataindsamling

Dataindsamling er en af de mest tidskrævende udfordringer ved ESG-rapportering, da virksomheder skal samle både finansielle og ikke-finansielle data fra forskellige afdelinger, ofte fra adskilte systemer.
 

Dette kan føre til en manuel og besværlig proces, især når rapporteringskravene ændrer sig, og der mangler ensartede definitioner.
 

En løsning kan være at investere i automatiserede systemer til dataindsamling og -validering. Det er også vigtigt at inddrage alle relevante afdelinger, så dataene bliver så præcise og komplette som muligt. Regelmæssige materialitetsanalyser – det vil sige vurderinger af, hvilke ESG-faktorer der er vigtigst for virksomheden og dens interessenter – kan hjælpe med at fokusere indsamlingen på de mest relevante data, så rapporteringen bliver mere præcis og tilpasses de skiftende krav.
 

2. Ressourcer

ESG-rapportering kræver tid, teknologi og kompetente medarbejdere. Især mindre virksomheder har oftest ikke de nødvendige ressourcer til at håndtere de komplekse krav.
 

Som løsning kan du overveje at opkvalificere eksisterende medarbejdere eller ansætte nye medarbejdere med de rette kompetencer. Du kan også hyre en ekstern konsulent. Effektive dataværktøjer kan også lette byrden og sikre, at rapporteringen er både præcis og pålidelig.
 

3. Overholdelse af standarder

At holde styr på og overholde forskellige ESG-standarder som GRI, TCFD og SASB kan være en udfordring. Hver standard har sine egne krav, og det kan være svært at navigere i reglerne og sikre, at alle krav er opfyldt.
 

Mangel på klare retningslinjer og konstant opdatering af lovgivningen komplicerer kravene yderligere.
 

For at lette processen kan du bruge softwareløsninger som NorthGRC’s compliance software, der kan hjælpe med at holde styr på de forskellige krav. Sørg også for at holde dig opdateret med ændringer i lovgivningen og standarderne for at tilpasse din rapporteringspraksis.
 

4. Organisatoriske udfordringer

En af de største organisatoriske udfordringer er at integrere ESG-indsatser i virksomhedens overordnede strategi. Det kræver, at ledelsen tager ansvar og sikrer, at ESG ikke bare er en ekstra opgave, men som en integreret del af virksomhedens forretningsmodel.
 

Manglende integration kan føre til uoverensstemmelser mellem ESG-mål og den daglige drift, hvilket svækker indsatsen.
 

For at løse dette bør ledelsen aktivt støtte ESG og sørge for, at det er indarbejdet i virksomhedens strategi og rutiner, så det bliver en del af virksomhedens kerneaktiviteter.