Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen er en vigtig myndighed under Erhvervsministeriet, der arbejder for at skabe de bedste rammer for vækst og udvikling for danske virksomheder. Styrelsen har til opgave at sikre ansvarlig forretningspraksis og fremme økonomisk vækst, innovation og bæredygtighed på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser.

e-conomic er et effektivt og målrettet regnskabsprogram til alle typer virksomheder uanset branche. Prøv regnskabsprogrammet gratis i 14 dage med øjeblikkelig adgang til en række funktioner.

Hvad er Erhvervsstyrelsen?

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og arbejder med at skabe optimale rammer for at starte og drive virksomheder i Danmark. Styrelsen sikrer, at reglerne for erhvervslivet overholdes, og at der findes støtteordninger, der fremmer vækst og innovation. Erhvervsstyrelsen har kontorer på Langelinie Allé 17 i København samt i Nykøbing Falster og Silkeborg.
 

Erhvervsstyrelsens hovedopgaver

Styrelsens hovedopgave er at gøre det så attraktivt og enkelt som muligt at starte og drive en ansvarlig dansk virksomhed. For at løse den opgave ligger en række delopgaver.
 

Erhvervsstyrelsens 10 ansvarsområder er:
 

Virksomhedsregistrering og CVR-numre

Alle danske virksomheder skal registreres hos Erhvervsstyrelsen og tildeles et CVR-nummer i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), som indeholder virksomhedsoplysninger, der er offentligt tilgængelige. Dette nummer er vigtigt for virksomhedens troværdighed og gør det muligt for kunder og partnere at få adgang til vigtige oplysninger om din virksomhed.

Hvis din virksomhed har en omsætning under 50.000 kr. om året, kan du vælge at fakturere med dit personnummer i stedet for CVR-nummer.
 

Du registrerer din virksomhed digitalt på Virk.dk.

 

Hvordan fører Erhvervsstyrelsen tilsyn?

Erhvervsstyrelsen har ansvar for at håndhæve regler og føre tilsyn med, at erhvervsreguleringen overholdes, så virksomheder i Danmark følger gældende love og regler. Erhvervsreguleringen er skabt for at sikre, at virksomheder opererer på en ansvarlig og retfærdig måde, hvilket bidrager til lige vilkår og fair konkurrence på tværs af erhvervslivet.
 

Styrelsen yder også vejledning og rådgivning til virksomheder, der ønsker bedre indsigt i reglerne eller oplever udfordringer med at overholde dem. Derudover iværksætter Erhvervsstyrelsen løbende nye indsatser mod virksomheder, der bevidst ser bort fra loven, og arbejder dermed aktivt for at styrke tilliden til dansk erhvervsliv.
 

Støtteordninger til erhvervsfremme

Erhvervsstyrelsen står bag en række støtteordninger og tilskudspuljer, som åbner for ansøgninger i løbet af året. Disse støtteordninger har til formål at fremme innovation, bæredygtighed og digitalisering i erhvervslivet og kan dække projekter inden for:

  • Overgangen til cirkulær og ressourceeffektiv økonomi for SMV’er.
  • Innovative indkøb i sundhedssektoren. 
  • Grønne og innovative teknologier.
     

Digitalisering og selvbetjeningsløsninger

For at lette de administrative processer tilbyder Erhvervsstyrelsen en lang række digitale selvbetjeningsløsninger og muligheder for digital post. Det gør det enkelt for virksomheder at administrere daglige opgaver og indberetninger online, hvilket sparer tid og gør det lettere at leve op til kravene om ansvarlig drift.


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis