Efterpostering - hvad er en efterpostering?

Man kan somme tider komme til at lave fejl i sin bogføring, og dette skal selvfølgelig rettes. Hvis der er bogført forkert kan man foretage en efterpostering. Ved efterpostering forstås, at man retter en eller flere konti i sit regnskab i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Hvordan foregår det?

Efterposteringer udarbejdes hvert år efter en årsafslutning af en revisor. Skal en eller flere konti rettes i regnskabet, modtager man som regel et efterposteringsark fra sin revisor, som man skal sørge for at bogføre på statusdatoen, eksempelvis 31/12. I efterposteringsarket står det beskrevet om posteringen skal stå i debet eller kredit.

Et eksempel på en efterpostering

Man finder ud af at man har glemt at aflevere en faktura til bogholderiet, hvorfor denne ikke er medtaget i bogføringen. Man tager derfor en kopi af fakturaen, som revisoren sørger for at indarbejde i årsregnskabet.

Når revisoren indarbejder denne, kommer der til at stå nogle andre tal i årsregnskabet, end i bogføringen – så for at få disse til at stemme overens udarbejdes der efterposteringer.

En gylden regel om bogføring

En gylden regel inden for regnskab er, at man skal være konsekvent. Er man eksempelvis usikker på, hvordan man bogfører en bestemt postering, så gør det på samme måde hver gang. Hvis fejlene er de samme, er de lettere for revisoren at finde og ligeledes lettere at rette fejlene.

Lukning af regnskabsår

Når man skal have udarbejdet sit årsregnskab af revisoren, kan der gå op til 5 måneder efter statusdagen, før man får sine efterposteringer.

I denne tid har man højst sandsynligt lukket sit foregående regnskabsår (der hvor efterposteringerne hører til), for at få sine primoposteringer overført til det nye regnskabsår – altså således at man kan følge sin bank, etc. når der bogføres.

Har man lukket regnskabsåret, og bruger et online regnskabsprogram, kan man som regel genåbne det. Læs mere om, hvordan du i e-conomic genåbner dit regnskabsår.