Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

Debitoroversigt – hvad er en debitoroversigt?

En debitoroversigt er en liste, der giver overblik over alle dine debitorer. Debitoroversigten viser udeståender for hver enkel kunde

Med en debitoroversigt i e-conomic kan du nemt holde styr på restance mellem virksomheden og dens debitorer. Prøv e-conomic regnskabsprogram gratis i 14 dage og få adgang til hele regnskabsprogrammet med det samme.

En debitoroversigt har til formål at skabe overblik over alle virksomhedens debitorer. Her giver listen et overblik over, hvilke udeståender, der måtte være for den enkelte kunde.

Fordele ved en debitoroversigt

Med debitoroversigten får du mulighed for at søge på den enkelte kunde og se den specifikke status for den pågældende kunde. Andre funktioner i debitoroversigten er muligheden for at se, hvor meget din kunde skylder eller oprette en faktura (med e-conomic faktura skabelon) for en allerede eksisterende kunde.

En oversigt, der ligner debitoroversigten meget er kreditorkartoteket, hvilket så er en liste over kreditorer i stedet for debitorer. Mange af funktionerne fra debitoroversigten går igen for kreditorkartoteket.

Nødvendigt at lave en debitoroversigt?

Hvis du kun har 5 kunder, så er det måske ikke trængende nødvendigt at udforme en debitoroversigt. Det kan også være, at du kun har kreditorer, hvorfor en debitoroversigt ville være fuldstændig overflødig og umiddelbart tom.

Hvis du driver en virksomhed med typiske kendetegn, så har du både kreditorer og debitorer – og måske mange af dem. I dette tilfælde vil en debitoroversigt være meget nyttig. Og du behøver ikke engang lave den i hånden eller i Excel, hvis du har e-conomic regnskabsprogram.

Debitoroversigt i e-conomic

Debitoroversigten genereres automatisk i e-conomic, efter som du tilføjer flere og flere kunder. Med e-conomics debitoroversigt er det nemt at se, hvad kunden skylder dig, eller hvad du eventuelt skal betale kunden. Beløbene fremgår som et positivt tal uden fortegn, hvis det er et beløb, som kunden skylder dig, og med et minus foran, hvis det er et skyldigt beløb, som du må betale til kunden.

Hvordan kan en virksomhed skylde en kunde penge?

Normalt går betalingen fra kunden til virksomheden, men i visse tilfælde kan betalingen også gå den anden vej. Et eksempel på dette kunne være ved levering af en mangelfuld vare, der sendes retur af kunden.

En virksomhed, der har solgt 10 cykler til en kunde, hvoraf 2 af cyklernes stel er knækkede, vil sende de 2 cykler retur. Virksomheden erkender fejlen og sender en kreditnota til kunden med det beløb, som virksomheden nu må tilbagebetale grundet de 2 defekte cykelstel. Alle sådanne udestående vil fremgå af din debitoroversigt.

Mere viden om debitoroversigt

Hvis du vil vide mere om debitoroversigt i e-conomic, så kan du læse meget mere i vores e-copedia.


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis