Arvelov - hvad er arveloven?

Hvordan fordeles arven ifølge arveloven?

Arven opdeles normalt i tvangsarv og friarv. Tvangsarv er den del af boet, som de nærmeste pårørende har krav på, mens friarv er den del, der kan fordeles frit via testamente.

Arven fordeles efter følgende tre arveklasser:

1. Første arveklasse: Ægtefælle og livsarvinger (børn og børnebørn). Disse har automatisk krav på en del af arven som tvangsarv.
2. Anden arveklasse: Hvis der ikke er arvinger i første arveklasse, går arven til afdødes forældre, søskende og deres efterkommere.
3. Tredje arveklasse: Hvis der ingen arvinger er i de to første klasser, går arven til bedsteforældre og deres efterkommere. Hvis der ingen arvinger er, går arven til den danske stat som herreløst gods.
    

Tvangsarv og friarv

Tvangsarv udgør 25 % af boet og tilfalder den efterlevende ægtefælle og livsarvinger. Denne del kan ikke ændres gennem et testamente. De resterende 75 % udgør friarven, som kan fordeles frit, fx til familiemedlemmer, venner, fonde eller velgørende organisationer.

 

Uskiftet bo og længstlevende ægtefælle

Når en ægtefælle dør, kan den længstlevende ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at boet ikke skiftes med børnene. Dette kan kun ske, hvis der er fælles børn. Hvis der er særbørn (børn fra tidligere forhold), kræver det normalt, at boet skiftes med dem.

Hvis den længstlevende ægtefælle vælger at skifte boet, vil arven blive fordelt efter reglerne i første arveklasse, hvor ægtefællen arver halvdelen, mens børnene arver resten. Hvis der ikke er børn, vil ægtefællen normalt arve hele boet, medmindre andet er angivet i et testamente.

 

Fuldstændigt særeje og fælleseje

Ægtefæller kan ved ægteskab vælge forskellige formueordninger, som kan have betydning for, hvordan arven fordeles ved dødsfald. Hvis der er indgået aftale om fuldstændigt særeje, vil hver ægtefælle beholde deres formue uafhængigt af hinanden. Uden en sådan aftale vil ægtefæller typisk have fælleseje, hvilket betyder, at formuen deles ved dødsfald eller skilsmisse.

Boafgift og arveafgift

Ifølge den gældende arvelov (2024) er arv underlagt boafgift. Der er tre satser for afgifter:

1. Afgiftsfri: Ægtefæller, fonde og visse velgørende organisationer er fritaget for afgifter.
2. Boafgift på 15 %: Denne gælder for børn, børnebørn og andre nære slægtninge.
3. Tillægsboafgift på 36,25 %: Denne afgift betales af arvinger, der ikke er i den nære familie, såsom søskende og mere fjerne slægtninge.
    

Boafgifterne beregnes ud fra pågældendes arvelod, og satserne afhænger af arveforholdet mellem den afdøde og arvingerne.
 

Oprettelse af testamente

Hvis du vil sikre, at din arv fordeles efter dine egne ønsker, er det nødvendigt at oprette et testamente. Gennem et testamente kan du sikre, at bestemte personer eller organisationer modtager specifikke aktiver, såsom fast ejendom eller penge. Det er også muligt at bestemme, hvordan arven skal fordeles, hvis der ikke er nogen nærmeste pårørende.
 

Der findes flere typer testamenter:

• Notartestamente: Oprettes hos en notar, hvilket sikrer, at det er juridisk bindende.
• Vidnetestamente: Dette dokument underskrives i overværelse af to vidner.
• Nødtestamente: Bruges i nødsituationer, men det har begrænset gyldighed.
   

Livsarvingers rettigheder

En del af de potentielle arvinger kan være omfattet reglen om afgiftsfri arv. De arvingerne, der måske kan undgå at betale skat er:

Livsarvinger har altid ret til deres tvangsarv, uanset hvad der står i testamentet. Dette betyder, at børn og børnebørn ikke kan gøres arveløse. Livsarvinger kan dog give afkald på deres arv, hvis de ønsker det. Hvis livsarvinger vælger at give afkald, går arven videre til de næste i arveklassen eller ifølge testamentet.

På SKATs hjemmeside kan du se endnu mere om, hvordan arv bliver beskattet.