Regnskabsordbog fra e-conomic

Find svar på regnskabs- og bogføringsbegreber

Afstemning – hvad er en afstemning?

Afstemning af et regnskab er en ekstra kontrol for at sikre sig, at alt er bogført korrekt

Afstemning er nemt med e-conomic regnskabsprogram. e-conomic er et komplet regnskabsprogram og bogføringsprogram til alle slags virksomheder, der indeholder alt, du skal bruge til virksomhedens bogføring. Prøv e-conomic bogføringsprogram gratis i 14 dage og få adgang til hele programmet med det samme.

Når du laver din bogføring, er det altid en god idé løbende at foretage afstemning. Derved kan du hurtigt opdage, om der er lavet fejl og få rettet det til.

En afstemning laves typisk ud fra et kontoudtog, hvor du holder det op imod det, du har bogført.

Hvorfor afstemning?

Formålet ved at lave afstemninger af sit regnskab er at sikre, at alle udgifterne og indtægterne er bogført på de korrekte konti, så bank-, moms-, debitor-, kreditorkontoen mv. stemmer. Dette betyder, at hvis du tager en rapport eller lignende, vil det give et mere retvisende billede af, hvordan økonomien har det.

Når der skal udarbejdes årsregnskab, vil revisoren/bogholderen lave lignende afstemninger og sørge for at afstemme alt, hvad der er at afstemme.

Derfor kan det være en god idé at gøre dette løbende, så der er mindre, der skal rettes ved årsafslutningen.

Typer af afstemning

Der findes flere former for afstemning, og disse afstemninger er rigtig gode at lave løbende.

  • Bankafstemning er en af de vigtigste afstemninger, så det, du løbende bogfører på din bankkonto, stemmer overens med de hævninger og indbetalinger, der reelt har været. Måden at få afstemt bankkontoen på er ved at have et kontoudtog fra din bank og holde det op i mod bankkontoen, der er bogført på.

Læs mere om e-conomics automatiske bankafstemning her

  • Momsafstemning laves typisk i forbindelse med momsafregningen. Momsafstemningen kan nemlig bruges til at se, hvor meget der skal betales i skat.
  • Afstemning af kreditor er godt at gøre for at få et overblik over eventuelt skyldige beløb.
  • Afstemning af debitor er på samme måde som med kreditorer en god idé for at få et overblik over, hvad der er skyldigt.
  • Afstemning af konti gøres for at tjekke, om der er blevet bogført på de korrekte konti. Du kan eksempelvis også tjekke, om der er det antal, der skal være. Har du eksempelvis en husleje hver måned, så skal der være 12 posteringer.

For yderligere hjælp til afstemning henviser vi til en revisor/bogholder. Du kan finde en revisor nær dig på e-conomic regnskabsprograms revisorliste.


Har du brug for et regnskabsprogram?

Prøv e-conomic gratis i 14 dage, lær alle funktionerne at kende og skriv din første faktura på 5 minutter.

Prøv gratis