Afskrivning - hvad er afskrivninger?

Der findes flere forskellige afskrivningsmetoder og afskrivningsregler.
De mest anvendte afskrivningsmetoder er lineær afskrivning, saldometoden og straksafskrivninger.

Benyttes saldometoden er den gældende afskrivningssats på 25% (2019 og 2020).

Grænsen for småanskaffelser i 2019 til straksafskrivning er 13.800 kr. og i 2020 14.100 kr.

Læs mere om afskrivninger i denne artikel i e-conomic regnskabsordbog.

Begrebet afskrivning er aktuelt i flere forskellige regnskabsmæssige sammenhænge.
Nogle er lidt mere komplicerede end som så, og det er bedst at forhøre sig hos sin revisor omkring afskrivninger.
Du kan finde en revisor her i vores revisorliste.

Skattemæssige afskrivninger og regnskabsmæssige afskrivninger

Grundlæggende skelnes der mellem skattemæssige afskrivninger og regnskabsmæssige afskrivninger.
Afskrivningsreglerne for skattemæssige afskrivninger og regnskabsmæssige afskrivninger er forskellige.

Regnskabsmæssige afskrivninger

Regnskabsmæssige afskrivninger følger årsregnskabsloven, paragraf 43.

Regnskabsmæssige afskrivninger er når man fordeler en værdiforringelse for et aktiv over aktivets brugstid.
Regnskabsmæssige afskrivningers formål er at give den, som læser årsregnskabet, et tydeligt billede af virksomhedens reelle værdi.
Afskrivningerne skal derfor foretages, så de afspejler aktivernes faktiske værdiforringelse bedst muligt.

Skattemæssige afskrivninger

Den mest brugte form for afskrivning er i forhold til skattefradrag på en virksomheds anlægsaktiver.
Denne form for afskrivninger kaldes for skattemæssige afskrivninger.

Resten af denne artikel omhandler skattemæssige afskrivninger.

Skattemæssige afskrivningers formål er at sørge for, at man får skattefradrag af den værdiforringelse der sker på aktiver i løbet af regnskabsåret.
Skattemæssige afskrivninger sikrer dermed, at virksomheden ikke betaler skat af mere end højst nødvendigt.
Med skattemæssige afskrivninger sker værdiforringelsen af aktivet ikke på én gang.
Værdiforringelsen og fradraget i den skattepligtige indkomst fordeles over aktivets brugstid.
Til skattemæssige afskrivninger kan der benyttes forskellige afskrivningssatser og afskivningsmetoder.
Skattemæssige afskrivninger svarer derfor ikke nødvendigvis til den faktiske værdiforringelse af aktivet. Som i tilfældet med regnskabsmæssige afskrivninger.
(En eventuel forskel på de to bliver indregnet i balancen som et udskudt skatteaktiv eller en skatteforpligtelse.)

Afskrivningsloven

Skattemæssige afskrivninger skal foretages i henhold til afskrivningsloven.

Læs hele afskrivningsloven her.
Inklusiv bekendtgørelser, cirkulærer, afgørelser, kendelser med mere.

Kort fortalt siger afskrivningsloven:

• Som virksomhed skal du afskrive dine anlægsaktiver
• Der kan kun laves fradrag på aktiver som bruges i forbindelse med erhverv
• Aktivet skal være leveret til en igangværende virksomhed
• Aktivet skal indgå i virksomhedens drift
• Der kan makismalt afskrives 25% om året, med undtagelse af småanskaffelser
• Aktivet skal have en begrænset økonomisk levetid
• Aktivets økonomiske levetid skal som minimum overstige én regnskabsperiode

Det er uden betydning om aktivet er anskaffet fra ny eller er brugt på anskaffelsestidspunktet.

Hvad afskriver man på?

Man afskriver på virksomhedens anlægsaktiver.

Hvad er anlægsaktiver?

Der findes 3 forskellige typer af anlægsaktiver:

• Materielle anlægsaktiver
• Immaterielle anlægsaktiver
• Finansielle anlægsaktiver

Hvad er materielle anlægsaktiver?

Materielle anlægsaktiver er:

• Driftsmidler
• Bygninger og installationer
• Indretning i lejede lokaler
• Kunstnerisk udsmykning
• Skibe

Afskrivning på driftsmidler er det der oftest er behov for i en virksomhed.

Hvad er driftsmidler?

Driftsmidler er anlægsaktiver der løbende anvendes i virksomhedens drift.

Bemærk: Denne definition er især vigtig at huske, når der skal skelnes mellem omsætningsaktiver og driftsmidler.
Hvis et aktiv er beregnet på videresalg er det et omsætningsaktiv og derfor en del af et varelager. Omsætningsaktiver er omfattet af varelagerloven og kan ikke afskrives.

Eksempler på driftsmidler er blandt andet:

• Biler
• Maskiner
• Mobiltelefoner
• Computerer
• Kontormøbler
• Inventar
• Værktøj

Hvad er immaterielle anlægsaktiver?

Immaterielle anlægsaktiver er:

• Goodwill
• Varemærker
• Patenter

Hvad er finansielle anlægsaktiver?

Finansielle anlægsaktiver er:

• Værdipapirer
• Obligationer
• Aktier
• Kapitalandele
• Pengemæssige aktiver

Afskrivningsmetoder

Der findes forskellige afskrivningsmetoder.

De 3 mest almindelige afskrivningsmetoder er:

• Lineær afskrivning
• Saldometoden
• Straksafskrivninger

Lineær afskrivning

Hvad er lineær afskrivning?

Lineær afskrivning er når der hvert år afskrives et lige stort beløb i hele aktivets brugstid.

Hvordan beregnes lineær afskrivning?

For at finde det beløb der årligt skal afskrives med lineære afskrivninger benyttes en formel.

Lineær afskrivning formel:

Årlig afskrivning = ( kostpris - scrapværdi ) / brugstid.

Kostpris: Kostprisen er her den pris man har givet for aktivet på anskaffelsestidspunktet.
Scrapværdi: Scrapværdi er den forventede værdi aktivet kan sælges for efter endt brugstid i virksomheden.
Brugstid: Brugstid er det antal år man forventer at bruge aktivet i virksomheden.

Lineær afskrivning eksempel

Lineær afskrivning på biler:

Hvad forstås ved afskrivning på biler?

Hvis en virksomhed køber en bil vil bilen have en begrænset brugstid i virksomhedens drift. Eksempelvis 3 år. I løbet af de 3 år vil der være et værditab på bilen. Bilens værditab skal afskrives årligt som en omkostning i virksomhedens regnskab. Når virksomheden er færdig med at bruge bilen vil den kunne sælges videre, til det der kaldes bilens scrapværdi.

Her er et eksempel på hvordan man beregner lineære afskrivninger på en bil:

Bilens kostpris er 350.000 kr.
Bilens scrapværdi er 50.000 kr.
Bilens brugstid er 3 år.

Årlig afskrivning = (350.000 - 50.000) / 3
Årlig afskrivning = 100.000 kr.

Den årlige afskrivning på virksomhedens bil er altså 100.000 kr. med den lineære afskrivningsmetode.

Saldometoden

Hvad er saldometoden?

Saldometoden er afskrivning hvor der årligt afskrives med en fast andel af aktivets bogførte restværdi.

Andelen der afskrives beregnes med en procentsats.
Med saldometoden tager man på den måde højde for, at værdiforringelsen af et aktiv ofte er størst i starten af brugstiden.
Den maksimale procentsats der må afskrives i Danmark i 2019 og 2020 er 25%.

Du kan læse mere om de gældende afskrivningssatser på skatteministeriets hjemmeside.

Hvordan regner man afskrivning ud med saldometoden?

For at finde det beløb der årligt skal afskrives med ved saldometoden benyttes en formel.

Saldometode formel:

Årlig afskrivning = bogført primoværdi x afskrivningsprocent

Eksempel på afskrivninger med saldometoden:

En virksomhed køber inventar til virksomhedens drift til en værdi af 100.000 kr.
Virksomheden vælger at afskrivninger på deres inventar skal ske med saldometoden. Med den maksimale afskrivningssats på 25% årligt.
Virksomheden forventer at kunne bruge det indkøbte inventar i 5 år.

Med saldometoden vil det resultere i følgende afskrivningsbeløb og bogførte værdier:

Afskrivning 1. år:
Anskaffelsespris (tilgang) = 100.000 kr.
Årlig afskrivning = (100.000 x 0,25)
Årlig afskrivning = 25.000 kr.
Ultimoværdi = 75.000 kr.

Afskrivning 2. år:
Primoværdi = 75.000 kr.
Årlig afskrivning = (75.000 x 0,25)
Årlig afskrivning = 18.750 kr
Ultimoværdi = 56.250 kr.

Afskrivning 3. år:
Primoværdi = 56.250 kr.
Årlig afskrivning = (56.250 x 0,25)
Årlig afskrivning = 14.062,5 kr.
Ultimoværdi = 42.187,50 kr.

Afskrivning 4. år:
Primoværdi = 42.187,50 kr.
Årlig afskrivning = (42.187,50 x 0,25)
Årlig afskrivning = 10.546,88 kr.
Ultimoværdi = 31.641 kr.

Afskrivning 5. år:
Primoværdi = 31.641 kr.
Årlig afskrivning = (31.641 x 0,25)
Årlig afskrivning = 7.910,25 kr
Ultimoværdi = 23.730,75 kr

Bemærk at den sidste ultimoværdi gerne skal stemme overens med scrapværdien på det indkøbte inventar.

Straksafskrivning

Hvad er straksafskrivning?

Straksafskrivning er den afskrivningsmetode, der benyttes hvis aktivet er under beløbsgrænsen for småanskaffelser.

Med straksafskrivning laves hele afskrivningen på købet i det regnskabsår, hvor købet er foretaget.
Straksafskrivning benyttes hyppigt til IT-udstyr, mobiltelefoner, kontormøbler m.m.
Det er et krav at aktivet kun anvendes til erhverv.

Køber virksomheden et aktiv for mindre end 14.100 kr. kan det straksafskrives.
14.100 kr. er beløbsgrænsen for småanskaffelser for 2020.

Straksafskrivning 2019:
Beløbsgrænsen for småanskaffelser i 2019 var på 13.800 kr.

Beløbsgrænsen for småanskaffelser ændre sig løbende.
Se skatteministeriets hjemmeside for de gældende beløbsgrænser for småanskaffelser.

Afskrivning på bygninger

Bemærk: Skattemæssige afskrivninger på bygninger benyttet erhvervsmæssigt sker efter specifikke regler i afskrivningslovens § 14.

Afskrivning på immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver kan også afskrives, og det gælder eksempelvis goodwill. Men ligeledes patent-, forfatter- og varemærkerettigheder.

Afskrivning på goodwill

I forhold til eksempelvis goodwill gælder der også specifikke afskrivningsregler.

Hvad er goodwill?

Goodwill er et udtryk for den merværdi, en virksomhed kan besidde i form af eksempelvis sit omdømme. Eller en fast og trofast kundekreds

Afskrivningsreglerne for goodwill står i afskrivningslovens § 40.
Goodwill kan fra og med anskaffelsesåret afskrives med 1/7 årligt.

Læs mere om goodwill i denne ordbogsartikel om goodwill.

Akkumulerede afskrivninger

Hvad er akkumulerede afskrivninger?

Akkumulerede afskrivninger er de samlede afskrivninger på et anlægsaktiv siden anskaffelsen.

Forskellen på afskrivninger og akkumulerede afskrivninger er altså blot, at akkumulerede afskrivninger er alle afskrivningerne samlet set (akkumuleret).

Genvundne afskrivninger

Hvad er genvundne afskrivninger?

Definitionen på genvundne afskrivninger er når virksomheden sælger noget, den har afskrevet på.

Der sker beskatning af genvundne afskrivninger. Genvundne afskrivninger skal derfor medregnes ved virksomhedens opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Forlods afskrivninger

Hvad er forlods afskrivning?

Forlods afskrivning er et udtryk der bruges i forbindelse med en etableringskonto og afskrivninger på aktiver erhvervet i etableringsåret eller de 3 foregående år.
Se endvidere etableringskontoloven.

Nedskrivninger

Hvad er nedskrivning?

Nedskrivning er når et aktivs værdi nedskrives.

Hvad er forskellen på nedskrivning og afskrivning?

Forskellen på nedskrivning og afskrivning er, at en nedskrivning forudsætter at aktivet er faldet væsentligt i værdi før det kan nedskrives.

F.eks. nedskrives der øjeblikkeligt som følge af en skade, eller fald i aktivets stand. Ellers kan der komme et forkert billede af virksomhedens værdi. I modsætning til nedskrivninger falder aktiver gradvist i værdi ved afskrivninger.

Bogføring af afskrivninger

Hvordan bogføres afskrivninger?

For at bogføre afskrivninger skal du først have bogført dit nye aktiv.
Læs her hvordan du tilføjet et nyt anlægsaktiv til dit anlægskartotek i e-conomic.

Når det er gjort er du klar til at bogføre afskrivningerne, som beskrevet her.

Husk at trække moms fra aktivet inden du afskriver, da momsbeløbet ikke skal medtages i afskrivninger.

Hvornår foretager man afskrivning?

Afskrivning foretager man som minimum én gang årligt, da de skal bogføres inden den sidste dato i regnskabsåret.

Hvis man ønsker udgiften fordelt i løbet af året kan man godt opdele årets afskrivninger og bogføre afskrivningerne hvert kvartal eller hver måned.

Er afskrivninger en omkostning?

Afskrivninger er en omkostning i virksomhedens resultatopgørelse.

Når man afskriver kan man derfor se virksomhedens indtægter, i forhold til alle de omkostninger virksomheden har.

Afskrivninger og den udvidede selvangivelse

Som ejer af en virksomhed er man forpligtet til at udfylde en udvidet selvangivelse.

En del af rubrikkerne i den udvidede selvangivelse vedrører afskrivninger.

Rubrik 325: Ordinært resultat før afskrivninger og renter

Hvad er ordinært resultat før afskrivninger og renter?

Ordinært resultat før afskrivninger og renter er det beløb du skal skrive i den udvidede selvangivelses rubrik 325. Her skrives virksomhedens resultat før afskrivninger og renter.

Rubrik 326: Regnskabsmæssige afskrivninger

Her angivers virksomhedens regnskabsmæssige afskrivning. Dette inkluderer samtlige afskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver.

Rubrik 353: Fast ejendom, genvundne afskrivninger

I denne rubrik skal virksomhedens genvundne afskrivninger efter salg af fast ejendom skrives.

Rubrik 354: Driftsmidler, skibe og inventar, skattemæssige afskrivninger

I denne rubrik skal virksomheden skrive saldoafskrivninger på driftsmidler, afskrivning på driftsmidler med en brugstid under tre år samt afskrivning på blandede driftsmidler. Straksafskrivning på småanskaffelser hører ikke ind under denne rubrik, men skrives i rubrik 356.

Rubrik 355: Immaterielle aktiver (goodwill, indretning af lejede lokaler mv.) skattemæssige afskrivninger

I denne rubrik indtastes virksomhedens skattemæssige afskrivninger på goodwill og andre immaterielle aktiver.

Rubrik 356: Straksafskrivning på småaktiver

I denne rubrik skrives straksafskrivning på småanskaffelser.

Andre straksafskrivninger, for eksempel på udgifter til software og driftsmidler med en levetid på under 3 år, skal ikke angives i denne rubrik. Brug i stedet rubrik 354.

Hvorfor afskriver man?

Man afskriver fordi afskrivningsloven siger at virksomheder skal afskrive sine aktiver. Kort og godt.

Hvad er formålet med afskrivning?

Formålet med afskrivninger er at sikre, at et regnskab ikke belastes med mere end den årligt forventede værdiforringelse af et aktiv.

På baggrund af de skattemæssige afskrivningsregler og virksomheders regnskabspligt har afskrivning en praktisk betydning. For eksempel for virksomhedens skattebetaling og investeringer.

Historisk set er der lidt usikkerhed omkring hvorfor afskrivninger blev indført.
Afskrivnings begrebet vandt indpas omkring 1700’tallet med den industrielle revolution.
Her blev der investeret i aktiver med en lang brugstid. Samtidig var der behov for at opgøre indtægterne i regnskabsperioder.

Der er flere idéer om hvorfor afskrivninger blev indført og afskrivningernes egentlige formål.
Afskrivninger er nævnt som et ønske om at sikre sig, at en virksomhed har skaffet sig en tilstrækkelig opsparing i virksomheden til at genanskaffe sig et aktiv.
Men afskrivninger er også blevet forklaret som værende et udtryk for den værdiforringelse et aktiv gennemgår i en regnskabsperiode.
Værdiforringelse f.eks. som følge af slitage eller teknisk forældelse.

Den seneste regnskabslære ser dog helt enkelt afskrivninger som en tidsmæssig fordeling af aktivets anskaffelsesværdi.
Her lægges der vægt på at kunne sammenstille regnskabsperiodens indtægter med de omkostninger, der er forbundet med indtægternes erhvervelse.

Afskrivninger ses som en omkostning for virksomheden og så er det også en god måde at fordele skattefradraget på.

Uanset formålet med afskrivninger har indførelse af afskrivninger resulteret i mere ensartede regnskaber.