Lager af Rackbeat i e-conomic
Lagerstyring til din engroshandel
Med e-conomics lagerløsning, Lager af Rackbeat, får du fuldt overblik over din forsyningskæde. På den måde kan du effektivisere indkøb og salg - og styre din forretning mod succes.
Med vores lagerløsning kan du:
- Samle dine leverandører i én oversigt
- Automatisere genbestilling af varer
- Tilbyde særlige rabatter til specifikke kunder
Lager af Rackbeat
Effektiv lagerstyring i et
brugervenligt system
Med vores lagerløsning får du det fulde overblik over dine indkøbs- og salgssled, så du nemt kan overskue hele din forsyningskæde. På den måde kan du spare tid og penge samt sikre kvalitet og punktlighed overfor dine kunder — lige fra indkøbsproces til salg og levering.
Vores lagerløsning er fuldt integreret med dit regnskab i e-conomic, så dine data bliver overført automatisk, uden du skal taste de samme tal to steder. Derudover kan du skræddersy løsningen, så den passer til din virksomhed, branche og arbejdsgang ved at bruge vores specialiserede lagerfunktioner og integrere med relevante forretningssystemer.
Dedikeret lagerstyring
Et særskilt system til lager og forsyningskæde, som taler sammen med regnskabet
Overblik og rapporter
Færre fejl og bedre indsigt giver
besparelser i tid og penge
Specialiseret lagersupport
Få svar på dine spørgsmål og hjælp
til at finde det helt rigtige set-up
Funktioner til dig med engroshandel
Specialiserede lagerfunktioner til engroshandel
Få specialiserede lagerfunktioner, som giver dig fuldstændig styr på de vigtigste hv'er i din arbejdsdag med produktet i centrum, nemlig: hvilke, hvor mange, hvem, hvorhenne og hvornår. På den måde effektiviserer du din forretning og sikrer, at dine varer altid kommer frem til tiden.
Automatiske påmindelser om bestilling af nye varer
Med vores lagerløsning kan du angive en minimumslagerbeholdning for alle dine varer. Det er en form for alarmklokke inde i systemet, som giver dig besked, når dit produkt er solgt i en mængde, som kræver, at der skal bestilles nye varer hjem. På den måde kan du altid imødekomme kundernes efterspørgsel på et bestemt produkt. Eksempelvis kunne din minimumslagerbeholdning for et produkt være på 50 stk. Når der kun er 50 stk. tilbage på lageret, vil du få en automatisk påmindelse om, at du skal genbestille produktet med et enkelt klik.
Overskuelige oversigter over indkøb, lagerbeholdning og salg
Vores lagerløsning gør din forretning mere overskuelig. Under fanerne “Varer” og “Salg” modtager du nemlig live-opdateringer på dine igangværende ordrer. Du kan også tilgå de væsentligste oplysninger, såsom leveringsdatoer, leverandører, modtager, omkostninger og hvorvidt varerne er modtaget/sendt. Du kan også oprette nye ordrer i begge faner og trække gamle rapporter på dine indkøb og salg. I “Rapporteringsfanen” kan du også trække gamle rapporter samt se din lagerbeholdning og finanslagerværdi.
Styr på alle indkøbsaftaler med en leverandøroversigt
En leverandøroversigt overskueliggør og effektiviserer din indkøbsproces. I oversigten tilgår du dine leverandøroplysninger og bestiller nye varer direkte fra leverandøren. Dermed slipper du for at bruge tid på at ringe eller skrive til dine leverandører, når du skal bestille en vare. Når du har en samlet oversigt over alle dine leverandører, bliver det også nemmere for dig at skifte en leverandør ud, hvis der opstår en prop i forsyningskæden.
Mulighed for at sende tilbud til specifikke kunder
Optimér dit salg og skab endnu bedre kunderelationer med muligheden for at sende skræddersyede tilbud til dine kunder. De særlige rabatter kan medvirke til et større køb fra kundens side, ligesom det styrker dine kunders loyalitet. Når du har sendt et tilbud, får du automatisk besked, når og hvis kunden accepterer det. Takker kunden ja til tilbuddet, bliver der også oprettet en salgsordre automatisk.
Få hjælp til at komme i gang
Kom godt i gang
Vores specialiserede lagersupport sidder altid klar til at hjælpe dig godt i gang med vores lagerløsning, Lager af Rackbeat.
Support og Helpdesk
Vores lager-eksperter er trænede i at besvare spørgsmål til systemet og rådgive dig, når du skal i gang med Lager af Rackbeat.
Kontakt supporten:
Mandag-fredag kl. 9-14 på +45 71 92 75 00 eller skriv til support@rackbeat.com
Vi har også en Helpdesk, hvor du finder et stort kartotek af hjælpeartikler og -videoer.
Gratis online kursus
Lær at bruge Lager af Rackbeat i e-conomic - uanset om du allerede har tilvalgt eller overvejer at tilvælge lagerstyringen i din e-conomic aftale. Med dette kursus får vi dig godt fra start med dit nye lager.
Kurset fokuserer på opsætning i Rackbeat,
lageråbning, købsflow (indkøb og lagerregistrering) samt salgsflow (fakturering og lagerbevægelser).
Priser
Priser på Lager af Rackbeat
For at sikre, at du får de funktioner, som passer bedst til dine behov, kan du vælge mellem to priser og en række tillægsmoduler.