Debitorstyring i e-conomic
Slip for at have fakturaer ude at svømme
Med e-conomic kan du nemlig nemt få overblik over dine udestående fakturaer, sende rykkere til dine kunder og endda starte et inkassovarsel direkte fra en ubetalt faktura.

Fordele
Få dine manglende betalinger og styrk din virksomheds likviditet
De fleste virksomheder har oplevet ikke at få betaling til tiden. Så hvis du også synes, det er svært at bevare overblikket og sætte din debitorstyring i system, er du langt fra alene. Men det kan gå ud over din virksomheds bundlinje og købekraft, når du ikke får din betaling.
I e-conomic får du derfor et samlet overblik over dine ubetalte fakturaer, så du nemt kan sende rykkere eller et inkassovarsel. På den måde kan du lave en effektiv opfølgning og sikre din betaling.
Overblik
Få overblik over ubetalte fakturaer
På siden “Ubetalte fakturaer” i e-conomic kan du se dine udestående fakturaer med forfaldsdato, antal dage, forfaldsdatoen er overskredet med, fakturanummer og beløb. På den måde kan du nemt holde styr på, hvilke fakturaer, du mangler betaling for, og sørge for at få fulgt op på dem.


Rykkere
Send rykkere fra e-conomic
I e-conomic kan du nemt sende en eller flere rykkere til debitorer, som mangler at betale. Vi anbefaler, at du laver en fast rykkerprocedure, så du slipper for at tage stilling til tidsintervaller og renter hver gang. På den måde øger du også chancen for altid at få din betaling.
Inkasso
Send ubetalte fakturaer til inkasso
Du kan nemt starte et inkassovarsel direkte fra en ubetalt faktura i e-conomic. Når du starter et inkassovarsel, kører vores samarbejdspartner, Likvido, automatisk inkassosagen for dig. Likvido opkræver et gebyr på 10% af din fakturas beløb, når din gæld er inddrevet. Lykkes det ikke Likvido, at inddrive din gæld, koster inkassosagen dig altså ikke noget.
Du kan se inkassoproceduren trin-for-trin her.
Eller høre mere om inkasso hos Likvido i videoen til højre.


Automatisering
Vil du automatisere din debitorstyring?
Hvis du vil maximere muligheden for at få dine betalinger, så tilbyder vores samarbejdspartner, Likvido, også en fuldautomatiseret løsning. Her håndterer Likvido hele din debitorstyring med automatiserede og skræddersyede betalingspåmindelser, effektiv inkasso og automatisk bogføring af indbetalinger. Så slipper du helt for at bekymre dig om manglende betalinger.
Tip
Hvornår kan du sende en faktura til inkasso?
Der er ikke noget lovkrav om, at du skal sende fx tre rykkere til en kunde, før du må sende et inkassovarsel. Selvom vi anbefaler at sende mindst én for at bevare den gode kunderelation. Så snart din faktura er forfalden, er det juridisk tilladt at sende et inkassovarsel. Din kunde vil herefter have 10 dage til at betale fakturaen. Hvis du ikke har fået betaling efter 10 dage, vil Likvido påbegynde en inkassosag.
FAQ
Få svar på dine spørgsmål
Hvad koster Likvido?
Du betaler ikke for Likvidos inkassoløsning hvis du har et “pay as you go” abonnoment, med mindre de inddriver dit krav. Lykkes Likvido med at inddrive kravet, opkræver de et gebyr ved debitors betaling. Størrelsen på gebyret afhænger af, hvilken abonnementstype, du har. Læs mere om, hvad Likvido koster her.
Hvordan fungerer udbetalingen i inkassosager?
Likvido har en helt klar fordelingsnøgle til udbetalingen i inkassosager. Fordelingsnøglen sørger for, at de nødvendige omkostninger bliver dækket, og at du herefter modtager det resterende beløb. Der er nemlig en række omkostninger forbundet med at inddrive gæld for Likvido - fx til personale og kommunikation (breve og SMS’er). For at sikre en høj kvalitet i servicen er det nødvendigt, at disse udgifter dækkes først. Læs mere om, hvordan udbetalingen til dig som kreditor fordeles, når Likvido modtager penge fra din kunde her.
Hvordan fungerer udbetalingen ved afdragsordninger?
Likvido udbetaler altid med udgangspunkt i den ovennævnte fordelingsnøgle. Det vil sige, at Likvido altid tager alle gebyrer først. Ved afdragsordninger vil renter dog påskrives debitor løbende. Når en debitor afdrager på en sag, tilskrives der hver måned renter. I takt med at den udestående hovedstol reduceres, vil de tilskrevne renter også falde måned for måned.
Læs mere om Likvidos udbetalingspolitik ved afdragsordninger her.
Kan Likvido sikre, at jeg får betaling?
Likvido kan desværre ikke garantere, at du får betaling ved inkasso. På trods af, at Likvido altid faciliterer et professionelt og effektivt inkassoforløb, så er der en svingende succesrate fra 20-85%. Hvorvidt der er succes med at inddrive gælden afhænger i høj grad af dine specifikke kunder, hvor gammel gælden er og dit aftalegrundlag. Jo før du sender en forfalden faktura til inkasso, jo større er chancen for, at der er succes med at inddrive dine penge. Kan Likvido ikke inddrive dine penge, så skyldes det typisk, at din debitor er insolvent, og derfor ikke har midlerne til at betale.
Hvad er forældelsesfristen i inkassoprocessen?
I Danmark er der en forældelsesfrist på de krav, der stilles til debitor. Det vil sige, at når der udsendes et krav om betaling, så er kravet ikke gyldigt for evigt. Hvor længe det er gyldigt afhænger af kravets type.
Likvido arbejder primært med den type krav, der kaldes ubetalte fakturaer, og her frafalder kravet efter 3 år fra forfaldsdatoen på din faktura. Med andre ord: Hvis du har sendt en faktura, og ikke får betaling inden for 3 år, så anses fakturaen som værende ugyldig, fordi forældelsesfristen er overskredet.
Det er dog muligt at bryde forældelsesfristen på 3 år. Læs mere om, hvordan du gør her.
Hvor kan jeg læse mere om hele inkassoprocessen?
Hvis du vil læse mere om, hvordan Likvido håndterer inkassoprocessen fra A til Z, så finder du relevant information her. Har du yderligere spørgsmål er du også altid velkommen til at kontakte Likvidos kundeservice.
Bliv e-conomic Insider
