e-copedia

Vælg lagerprincip i Lager af Rackbeat

Viden Om
For effektiv lagerstyring i Lager af Rackbeat, skal du vælge det lagerprincip der passer til din forretning. Der er to muligheder: "gennemsnitlig kostpris" og "FIFO".

 

For at få den mest effektive styring af dit lager med Lager af Rackbeat, er det vigtigt at vælge det lagerprincip, der passer bedst til din forretningsstruktur. Her forklarer vi forskellen mellem de to tilgængelige metoder: "gennemsnitlig kostpris" og "FIFO" (First In, First Out), så du kan træffe det bedste valg for din virksomhed.

OBS:
Du kan ændre dit lagerprincip, inden din første lagerhandling. Herefter er den låst.

Vælg lagerprincip

Gennemsnitlig kostpris

Gennemsnitlig kostpris er en metode, der beregner et gennemsnittet af indkøbspriserne for det antal, der er på lager af den enkelte vare. Dette giver en stabil og forudsigelig finanslagerværdi, som ikke varierer voldsomt med hvert enkelt køb.

Et eksempel på gennemsnitlig kostpris er hvis du har købt to varer hjem på forskellige tidspunkter. Første vare havde en indkøbspris på 100 kr. Anden vare havde en indkøbspris på 200 kr. Derfor har du to varer på lager til en samlet finanslagerværdi på 300 kr. som indebærer at den gennemsnitlige kostpris er 150 kr. 

 

FIFO (First In, First Out)

FIFO-metoden sikrer, at det første produkt, der ankommer til lageret, er det første produkt, der sælges. På denne måde garanterer FIFO-princippet, at de varer, der er købt først, også er de første, der sælges. Dette kan være en fordel i brancher, hvor varebeholdningen ofte skal udskiftes for at forhindre, at varerne bliver forældede eller uaktuelle.

Et eksempel på kostpris med FIFO princippet er hvis du køber to varer hjem på forskellige tidspunkter. Første vare havde en indkøbspris på 100 kr. Den anden vare havde en indkøbspris på 200 kr. Derfor har du to varer på lager til en samlet finanslagerværdi på 300 kr. Når du sælger den ene vare vil det automatisk være den første indkøbte vare, der bliver taget fra lageret til en kostpris på 100 kr. Du er her efterladt med en vare som har en kostpris på 200 kr. 

OBS:
Har du Basis-pakken i Lager af Rackbeat, er dit lagerprincip automatisk sat til gennemsnitlig kostpris. Muligheden for at vælge lagerprincippet FIFO indgår kun i Premium-pakken.

Sådan vælger du lagerprincip

For at vælge lagerprincip efter startopsætningen, skal du følge disse trin:

  1. Log ind i din aftale hos Lager af Rackbeat.
  2. Klik på "Virksomhedsindstillinger" i højre hjørne under dit virksomhedsnavn.
  3. Vælg "Generelt" i menuen til venstre og tryk derefter på "Regnskab".
  4. Vælg et princip i feltet "Lagerprincip".

Opsæt dit lager med omhu i Lager af Rackbeat

Når du opsætter din lagerstyring, vil valget af lagerprincip være en af de første og vigtigste beslutninger, som du skal træffe. Hver af disse to metoder har særlige fordele, afhængigt af din virksomheds behov og den måde, du håndterer lageret på. Det er vigtigt, at du vælger rigtigt, da ændringer ikke kan foretages efter den indledende opsætning.

Kontakt supporten
Hvis du har spørgsmål om lagerprincip i Lager af Rackbeat, eller er usikker på, hvad du skal vælge, er du velkommen til at kontakte Rackbeats support. Vi vil sikre, at du kommer godt i gang:

Telefon: mandag-torsdag 9-15, fredag 9-14:30 på +45 71 92 75 00

Chat: Alle hverdage 9-16

Mail: support@rackbeat.com

Hvis du vælger lagerprincip som det sidste trin i opsætningen er du nu i mål med at opsætte integrationen mellem e-conomic og Lager af Rackbeat. Skal du fortsat opsætte integrationen kan du gå tilbage i denne artikelserie og gennemgå dine indstillinger, så du kan sikre, at integrationen fungerer som ønsket, fremover.

 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Success Icon

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

Beklager, der er sket en fejl. Prøv venligst igen.

Woman using smartphone