e-copedia

Registrér importmoms

Vejledning
Når du importerer varer fra lande udenfor EU, så skal du som hovedregel betale dansk moms. Dette kaldes for importmoms. Denne moms skal medtages på din momsopgørelse efter Importspecifikationen fra SKAT.

Ønsker du, at din importmoms skal fremgå direkte af din momsopgørelse i e-conomic, og vil du evt. ikke selv ligge den manuelt til, i forhold til indberetningen, kan du gøre brug af nedenstående artikel.

Posteringen har INGEN regnskabsmæssig påvirkning, den har KUN indvirkning på din momsopgørelse.

Nedenfor kan du finde et eksempel på, hvordan du kan oprette forskellige konti og efterfølgende få bogført din importmoms.

Er du i tvivl,  om dette er fremgangsmåden for dig, så kontakt din revisor eller bogholder.

Sådan får du registeret din importmoms korrekt

  1. Du skal have oprettet to nye konti i kontoplanen som kan benyttes til din momskode: f.eks konto 6915 og 6916.
  2. Du skal have oprettet en ny momskode i menuen momskoder: Importmoms.
  3. Du skal oprette to nye konti i kontoplanen som du kan bogføre på: f.eks konto 1350 og 1351.
    • Hvad er formålet med at have flere konto?

Vi anbefaler 1350 og 1351, og 6915 og 6916, fordi dine konti så bliver oprettet under de korrekte overskrifter i din kontoplan - såfremt du benytter en standardkontoplan fra e-conomic.

Så 1350 og 1351 står sammen med dine driftskonti, og 6915 og 6916 står sammen med dine balancekonti.

 

Sådan opretter du konti 6915 og 6916

  1. Tryk på fanen "Regnskab".
  2. Tryk på "Søgning og lister" og vælg "Kontoplan".
  3. Tryk på ikonet "Ny konto" og opret dine konti.
  4. Udfyld som vist på skærmbilledet og afslut på knappen "Gem".

Sådan opretter du momskoden IMPOR

  1. Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
  2. Tryk på "Regnskab" i menuen til venstre og vælg "Momskoder".
  3. Tryk på ikonet "Ny momskode" og opret din momskode.
  4. Du skal vælge typen "Køb (omvendt betalingspligt)", før du kan vælge satstypen Varekøb/udland.
  5. I konto og modkonto skal du vælge henholdvis 6915 og 6916, og din momssats skal være 100%.

Sådan opretter du konti 1350 og 1351

  1. Tryk på fanen "Regnskab".
  2. Tryk på "Søgning og lister" og vælg "Kontoplan".
  3. Tryk på ikonet "Ny konto" og opret dine konti.
  4. Ved oprettelse af konto 1350, bruger du momskoden IMPOR, og valgfrit kan du sætte modkonto til 1351.
Tip:
Ved at sætte modkonto 1351 på konto 1350 i kontoplanen, vil systemet automatisk foreslå konto 1351, når du opretter finansbilag og skriver 1350 i feltet kontonr.

Sådan får du bogført din importmoms

  1. Når du har oprettet de forskellige konti og din momskode, skal du bogføre din importmoms i dit regnskab (efter importspecifikationen fra SKAT).
  2. Du skal oprette en finanspostering, hvor debet-posten har den nye momskode.
  3. Når du har bogført posteringen (eller har den som kladde,) kan du gå i fanen "Rapporter" og vælge "Moms", "Momsopgørelse".
  4. Vælg året og perioden, du har oprettet posteringen i, sæt evt. flueben i "Medtag kladdeposteringer" og "Vis grundlag".
  5. Tryk på "Ok".
Tip:
I rapporten "Momsafstemning" kan du også se importmoms posteringen.

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Success Icon

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

Beklager, der er sket en fejl. Prøv venligst igen.

Woman using smartphone