e-copedia

Opsig din kundes e-conomic abonnement

Vejledning
Denne guide vejleder til, hvordan du som administrator opsiger en aftale, du administrerer for én af dine kunder, og forklarer, hvad du skal tage stilling til i forhold til håndtering af regnskabsdataene i forbindelse med opsigelsen.

Når du opsiger din kundes aftale, vil du blive mødt af en boks, der beder dig tage stilling til, hvad der skal ske med regnskabsdataene i aftalen. 

Ifølge bogføringsloven, skal du opbevare regnskabsdata i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. I forbindelse med opsigelsen af dit abonnement skal du derfor tage stilling til, hvad der skal ske med de data, du har gemt i e-conomic. I vores abonnementsvilkår kan du læse mere om vores opsigelsesvarsel m.m.

Køb en Arkivlicens

Når du vælger at købe en arkivlicens sørger vi for at opbevare dine regnskabsdata, de næste 5 år. Det vil sige, at du fortsat kan logge ind i din aftale hos e-conomic og se de data, du har bogført, og trække rapporter over din bogføring. Du kan dog ikke længere bogføre i aftalen. Ligeledes kan aftalen ikke omdannes til et almindeligt abonnement, når du har valgt arkivlicens. En arkivlicens koster 1.495 kr. ekskl. moms.

Køb en Intern Arkivlicens

Med en Intern Arkivlicens sørger vi for at opbevare din kundes regnskabsdata be ubegrænset tid. Det vil sige, at du fortsat kan logge ind i din aftale hos e-conomic og se de data, du har bogført, og trække rapporter over din bogføring. Du kan dog ikke længere bogføre i aftalen. Ligeledes kan aftalen ikke omdannes til et almindeligt abonnement, når du har valgt arkivlicens.
En arkivlicens koster 9 kr./md. ekskl. moms, som du bliver opkrævet kvartalvis fra e-conomic.

Eksportér og opbevar dine data selv

Hvis du foretrækker at eksportere og gemme dine regnskabsdata på egen hånd, skal du være opmærksom på, at du skal gøre det inden opsigelsesdatoen for din aftale. 

  • Denne funktion kræver, at du er logget ind som administrator.

Sådan opsiger du din kundes abonnement
(betalt af virksomhed)

  1. Du skal starte med at logge ind på dit administratormodul og administrere/tilgå aftalen, du ønsker at opsige.
  2. Tryk herefter på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
  3. Vælg menupunktet "Abonnement" og tryk på "Abonnementstatus".
  4. Tryk på "Opsig abonnement".
  5. Tag herefter stilling til, hvad der skal ske med regnskabsdatene. Du kan øverst i guiden se, hvad de forskellige løsninger betyder - eller tryk på "Læs mere" i boksen. Herefter skal du trykke på "Næste".
  6. Du skal nu bekræfte, at du ønsker at opsige aftalen ved at klikke på "Næste", når du har angivet årsag og vurdering. Herefter vil du se en bekræftelse.
Tip:
Din opsigelse er gennemført. I bekræftelsen kan du se datoen, hvorpå din opsigelse gennemføres. Fra denne dato vil din aftale blive sat til sletning eller arkiveret, afhængigt af dit valg.

Hvis du fortryder
Du kan annullere opsigelsen af dit abonnement, indtil abonnementet er endeligt opsagt.

Sådan opsiger du din kundes abonnement
(betalt af admin)

  1. Du skal starte med at logge ind på dit administratormodul og administrere/tilgå aftalen, du ønsker at opsige.
  2. Tryk herefter på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
  3. Vælg menupunktet "Abonnement" og tryk på "Abonnementstatus".
  4. Tryk på knappen "Mere" og vælg "Opsig abonnement".
  5. Tag herefter stilling til, hvad der skal ske med regnskabsdatene. Du kan øverst i guiden se, hvad de forskellige løsninger betyder - eller tryk på "Læs mere" i boksen. Herefter skal du trykke på "Næste".
  6. Du skal nu bekræfte, at du ønsker at opsige aftalen ved at klikke på "Næste", når du har angivet årsag og vurdering. Herefter vil du se en bekræftelse.
Tip:
Din opsigelse er gennemført. I bekræftelsen kan du se datoen, hvorpå din opsigelse gennemføres. Fra denne dato vil din aftale blive sat til sletning eller arkiveret, afhængigt af dit valg.

Hvis du fortryder
Du kan annullere opsigelsen af dit abonnement, indtil abonnementet er endeligt opsagt.

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Success Icon

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

Beklager, der er sket en fejl. Prøv venligst igen.

Woman using smartphone