e-copedia

Opsætning af Betalingslink

Vejledning
Denne artikel forklarer, hvordan du opsætter og bruger Betalingslink, så dine kunder har mulighed for at betale fakturaer fra dig med betalingskort eller Mobilepay.
Obs ikonOBS:

Betalingslink kan i øjeblikket ikke tilføjes via vores mobil app. For at benytte denne funktion, skal du logge ind på e-conomic via en computer eller webbrowser. Vi arbejder på at gøre denne funktion tilgængelig i appen i fremtiden og sætter pris på din tålmodighed.

Betalingslink tilbydes i samarbejde med pensopay - Danmarks førende leverandør af online betalingsløsninger og en del af Visma-familien.

Formålet med Betalingslink er at gøre det nemmere for dine kunder at betale deres fakturaer, hvilket øger sandsynligheden for rettidig betaling.

Når din kunde betaler via betalingslinket, sker alt det tekniske bag kulisserne. Pensopay modtager betalingen, trækker deres gebyr, og sender resten videre til din bankkonto. Samtidig oprettes alle nødvendige posteringer automatisk i din kassekladde - både kundeindbetalingen og gebyret til Pensopay.

For at sikre en problemfri proces og overholde gældende regler, er det vigtigt, at du gennemfører KYC-processen (Know Your Customer) inden for 30 dage. Først når denne proces er afsluttet og godkendt, kan Pensopay begynde at overføre penge til din bankkonto. Vi guider dig selvfølgelig gennem hele processen, så du hurtigt kan komme i gang med at modtage betalinger.

  • Du skal have et gyldigt CVR- & IBAN nummer for at aktivere Betalingslink
OBS:
Mulighederne for kortbetaling er Visa, Mastercard, Maestro, Visa Electron samt Google Pay og Apple Pay.

Aktivér integrationen i e-conomic

  1. Åben "Market" oppe i højre hjørne af e-conomic.
  2. Find integrationen "Betalingslink" på siden, eller ved at skrive navnet i søgefeltet til højre.
  3. Inde under Betalingslink skal du trykke på den blå knap "Tilføj app", hvorefter opsætningen kan begynde.
    • Hvor meget koster det at bruge Betalingslink?
    • Hvilke virksomheder kan ikke bruge pensopay?
    • Hvorfor er der begrænsninger på brug af betalingslink til fysiske produkter?
Tip:
For mere information om pensopays handelsbetingelser, kan du læse mere på deres hjemmeside.

Sådan sætter du Betalingslink op

  1. Først skal du acceptere pensopays vilkår og betingelser, og bagefter trykke på knappen "Næste".
  2. Vælg om du vil tilknytte Mobilepay som en betalingstype (kan også tilvælges senere) og tryk på "Næste". Ved aktivering af betalingslink opretter Pensopay et abonnement, hvortil du modtager vejledning via e-mail. MobilePay faktureres for hele måneden.
  3. Verificer dine virksomhedsoplysninger, og beskriv hvad virksomheden sælger, hvorefter du skal trykke på knappen "Næste".
  4. Tilføj en kontaktperson ved at indtaste deres fulde navn, e-mail og telefonnummer.
  5. Opsæt betalings- og regnskabsindstillinger ved at angive beholdningskonto til bogføring af pensopay-udbetalinger, indtaste dens IBAN-nummer, vælg en kassekladde som kundeindbetalinger oprettes i, og til sidst en konto, hvor betalingsgebyrer bogføres.
  6. Når din e-conomic aftale er forbundet med pensopay, kan du tilføje Betalingslink til dine fakturaer. Vær opmærksom på, at du har modtaget en KYC-ansøgning via e-mail, som skal udfyldes og godkendes af pensopay, før du kan modtage kundeindbetalinger.
    • Se processen i billeder her
    • Hvad er KYC og hvordan bliver jeg godkendt?
    • Hvordan tilføjer jeg Mobilepay før eller efter opsætningen af pensopay?
    • Hvilken konto skal jeg vælge som beholdningskonto?
    • Hvorfor skal jeg tilføje IBAN-nummer i stedet for konto og reg. nummer?

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Success Icon

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

Beklager, der er sket en fejl. Prøv venligst igen.

Woman using smartphone