e-copedia

Opret momskoder

Vejledning
I denne artikel vil du lære mere om momskoder i e-conomic. Når du vælger en standardopsætning får du automatisk 12 forudindstillede momskoder i dit regnskab men du kan stå i den situation at du mangler en bestemt kode. Her kan du se hvordan du selv opretter den.

Hver momskode kan bruges til noget forskelligt, alt efter om der er tale om køb eller salg, varer eller ydelser, indland, EU eller udland. Koderne kan ligeledes bruges til at styre, hvor meget moms der skal trækkes fra, og hvordan det skal indberettes til SKAT. 

Derfor er det vigtigt at du opretter dine momskoder korrekt og ikke skaber fejl i din moms. Her vil du kunne se opsætningen for de standard koder du kan få gennem e-conomic men hvis du er i tvivl om hvilke koder du helt præcis skal bruge og hvordan de skal være sat op, skal du tage fat i din revisor og sikre at det er det rigtige for dit regnskab. 

Sådan opretter du en ny momskode

  1. Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
  2. Find "Regnskab" i menuen til venstre og vælg "Momskoder".
  3. Tryk på "Ny momskode".
  4. Udfyld felterne.
  5. Tryk på "Gem" for at gemme den oprettede momskode.

Type: 
Vælg den type transaktion som denne momskode skal anvendes på. Dette reducerer både fejl og tidsforbrug.

Satstype:
Vælg den momstype som momskoden skal være. F.eks. er U25 en kode til salg i indland. 

Momskode: 
Vælg den ønskede momskode. "U25" repræsenterer f.eks. 25% udgående moms.

Navn:
Vælg momskodens fulde navn. 

Sats i%:
Vælg momskodens sats i procent.

Princip: 
Systemets brutto/netto-beregningsprincip. Bemærk at netto kun er til reverse charge/omvendt betalingspligt - alt andet er brutto.

Konto: 
Momsen af denne momskode bogføres på denne konto. Vælg det ønskede kontonummer.

Modkonto: 
Denne modkonto bruges til moms indenfor EU. Vælg det ønskede kontonummer.

Adgang: 
Vælg om adgang skal være åben eller spærret. Bemærk! Momskontoen kan ikke spærres, hvis den allerede bruges på en konto, eller hvis der er posteringer, der endnu ikke er bogført, hvor momskontoen bliver benyttet.

 

Momskoder i standardopsætningen
Herunder kan du se, hvad de enkelte koder i standardopsætningen kan benyttes til:

ABR: Salg til øvrig udland - alt andet end EU (rubrik C).
B25: Moms ved byggearbejder o.l. i udlandet.
​HREP: Repræsentationsmoms i forbindelse med hotelovernatning (HREP koden findes ikke i aftaler oprettet efter 03/05/2016).
I25: Indgående moms indland.
IV25: Indgående varer fra udland.
IY25: Indgående ydelser fra udland.
OBPK: Køb med omvendt betalingspligt.
OBPS: Salg med omvendt betalingspligt.
REP: Repræsentationsmoms.
U25: Udgående moms indland.
UEUV: Varer solgt til andre EU lande.
UY0: Udgående (salg) ydelser indenfor EU (rubrik B).
 

For neden kan du se hvordan momskoderne er opsat i e-conomic 

 

MomskodeNavnTypeSatstypeSats i %KontoModkonto
ABRSalg udenfor EUUdgående/salgSalg, øvrige udland (rubrik C).0%6902 
I25Indgående (køb)Indgående/købKøb, indland25%6903 
IV25Indgående (køb) varer udlandKøb (omvendt betalingspligt)Varekøb/udland25%69066907
IY25Indgående (køb) ydelser udlandKøb (omvendt betalingspligt)Ydelseskøb/udland25%69066907
OBPKKøb med omvendt betalingspligtKøb (omvendt betalingspligt)Varekøb/indland2569066907
OBPSSalg med omvendt betalingspligtUdgående/salgIndland uden moms 0%6902 
REPRepræsentationIndgående/købKøb, indland 5,26315789%6903 
U25Udgående (salg)Udgående/salgSalg, indland25%6902 
UEUVSalg af varer indenfor EUUdgående/salgVaresalg til andre EU-lande (rubrik B)0%6902 
UY0Udgående (salg) ydelser indenfor EU Udgående/salgYdelsessalg til andre EU-lande (rubrik B)0%6902 

 

For neden kan du se hvordan du vælger type og satstype hvis du opretter momskoder på engelsk

Type 

Udgående/salg = Output/sales

Indgående/køb = Input/purchase

Køb (omvendt betalingspligt) = Purchases (reverse charge)
 

Satstype 

Salg, Indland = Domestic sales

Ydelsessalg til andre EU-lande (rubrik B) = Sales of services to other EU countries

Varesalg til andre EU-lande (rubrik B) = Sales to other EU countries

EU-salg, indberettes ikke (rubrik B) = Non-reportable EU sales

Salg, øvrige udland (rubrik C) = Foreign sales to non-EU countries

Salg af tjenester EU - landespecifikt = Sales of services EU - Country specific 

Salg af varer EU - landespecifikt = Sales of goods EU - Country specific 

Indland uden moms = Domestic without VAT

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Success Icon

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

Beklager, der er sket en fejl. Prøv venligst igen.

Woman using smartphone