e-copedia

Opret manuel kundefaktura

Vejledning
Med denne type postering kan du bogføre kundefakturaer fra din kassekladde frem for under Salg.

Du kan bruge den manuelle kundefaktura til at bogføre kundefakturaer, hvis du ikke ønsker at oprette dem under salg. Hvis du ikke har brug for et faktura bilag som kan sendes til din kunde, kan du spare tid ved at lave en manuel kundefaktura i stedet for en salgsfaktura. Den manuelle kundefaktura vil stadig fremgå på din kundes kontokort og være en del af dit overordnede salg.

Denne posteringstype har flere funktioner. Den giver dig også mulighed for at bogføre historiske kundefakturaer, som du ikke har i e-conomic, så din kunde kan få den rigtige saldo.

Hvis du er i gang med at bogføre fakturaer i forbindelse med skift eller opstart af dit regnskabsprogram, er denne guide ikke den rette for dig. I stedet skal du gennemføre alle trinene i vores guide til skift af regnskabsprogram. Det kan også være en fordel at kigge på denne checkliste.

 

OBS:
Husk at denne faktura er for internt brug i e-conomic og derfor genereres der ikke en faktura som du kan sende til din kunde.

Sådan opretter du en manuel kundefaktura

  1. Tryk på fanen "Regnskab".
  2. Under "Kassekladder" i menuen til venstre, trykker du på den kassekladde du ønsker at arbejde i.
  3. Tryk på "Ny postering".
  4. Vælg typen "Manuel kundefaktura".
  5. Indtast dine fakturainformationer. Bogfører du en historisk faktura er det vigtigt at vælge den korrekte fakturadato.
  6. Husk at din modkonto som regel vil være en salgskonto og ikke din bank selv om fakturaen er betalt.
  7. Slut af med klikke på enten "Gem" eller "Gem og ny", hvis du skal fortsætte med at oprette flere posteringer.
    • Hvordan håndterer jeg moms når jeg bogfører en historisk faktura som en manuel kundefaktura?
Tip:
Efter du har bogført din manuelle kundefaktura, kan du altid finde den igen og arbejde videre med din kunde under fanen "Salg" > "Kunder" > søg kunden frem og klik på ikonet "Posteringer på konto".

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Success Icon

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

Beklager, der er sket en fejl. Prøv venligst igen.

Woman using smartphone