e-copedia
Opret en ny kassekladde i Superkladden
- Denne funktion kræver, at du har tillægsmodulet Superkladde.
Sådan opretter du en ny kassekladde i Superkladden
- Tryk på fanen "Superkladde".
- Tryk på navnet på kladden i venstre hjørne.
- Vælg "Ny kassekladde".
- Udfyld felterne.
- Tryk på "OK".
Gentag tekst ved ubalance på bilag
Sæt hak her for at gentage teksten i næste linje, hvis bilaget ikke balancerer - hvis det f.eks. er nødvendigt med flere rækker for at bogføre hele bilaget.
Brug den nuværende saldo som grundbeløb
Sæt hak her for automatisk at indsætte bilagets restsaldo som udgangspunkt for beløbet i den næste linje. Dette benyttes primært til bilag, der strækker sig over flere posteringer.
Avancerede indstillinger
Stående kassekladde
Sæt hak her for at sikre, at posteringerne bliver i kassekladden, når den bogføres, således at du kun skal ændre f.eks. dato og bilagsnummer næste gang.
Knyt beløb til
Når du udfylder to kontokolonner for en postering, angiver du her den konto, som beløbet skal debiteres/krediteres på. Det modsatte beløb debiteres/krediteres på den anden konto. Hvis du f.eks. har valgt leverandørkonto, og du opretter en postering, hvor leverandørkontoen er 102, udgiftskontoen er 3620 og beløbet er -1000, vil beløbet blive krediteret på leverandørkonto 102 (fordi beløbet er negativt) og debiteret til udgiftskonto 3620.
Knapper og felter i Superkladden
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?