e-copedia
Opret en momskode til leasing af bil
Du kan tage fradrag for 1/3 af momsen, og i denne artikel beskrives, hvordan en momskode nemt oprettes til, at kunne håndtere det her fradrag i e-conomic. Du kan læse mere om hvad leasing er her.
Nedenfor gennemgås hvordan satsen, som bruges til momskoden udregnes.
I eksemplet bruges følgende værdier:
Prisen for leasing af bil inkl. moms: 125.000 kr.
Momsbeløbet udgør: 25.000 kr.
1/3 af momsbeløb: 8.333 kr.
125.000 - 8.333 = 116.666
8.333 / 116.666 * 100 = 7,14
Derfor er satsen som skal bruges til momskoden 7,14.
Opret en momskode
- Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
- Tryk på "Regnskab" i menuen til venstre og vælg "Momskoder".
- Tryk på "Ny momskode".
- Vælg typen "Indgående/køb" og satstypen "Køb, Indland", hvorefter du skriver den udregnede sats i "Sats %".
- Udfyld resten af felterne.
- Afslut ved at trykke "Gem".
Hvis du ønsker at have din leasingmoms på en separat konto, anbefaler vi at du opretter en ny konto til formålet.
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?