e-copedia
Opret en faktura med varianter
Sælger du den samme vare i forskellige varianter til dine kunder? Så kan du nemt oprette en faktura med varianter til dine kunder. Først skal du have oprettet kategorier og varianter for din vare.
Med kategorier og varianter, skal du blot angive hvor mange varer din kunde skal have, af dine variantkombinationer - og så opretter e-conomic de forskellige fakturalinjer for dig.
Har du ikke oprettet varianter endnu?
Så kan du læse guiden om, hvordan du opretter kategorier og varianter i Lager.
- Denne funktion kræver tillægsmodulet Lager.
Sådan opretter du en faktura med varianter
- Tryk på fanen "Salg".
- Tryk på "Fakturering" i menuen til venstre og vælg "Fakturaer".
- Tryk på "Ny faktura" og vælg din kunde.
- Tryk på "Ny fakturalinje" og angiv varenummeret på din vare med varianter. Du vil nu få vist tre nye felter ("Størrelse", "Farve" og "Varianter"), hvorfra du kan vælge den rigtige størrelse og farve i rullemenuerne.
- Alternativt kan du trykke på tegnet "Varianter", for at få vist et beholdningsmatrix. Herfra kan du angive flere variantkombinationer på en gang, hvis din kunde har bestilt flere variantkombinationer.
- Indtast alle de varianter, der skal med på fakturaen og tryk på "OK". Udfyld resten af felterne og afslut på "Gem".
- Hver variant vil nu være oprettet som en fakturalinje for sig. Når du har oprettet alle fakturalinjerne, sender du fakturaen til din kunde på "Bogfør og send".
Husk, at du som standard ikke får vist kolonnerne "Varianter" på din faktura. Du skal tilføje kolonnerne til dit fakturalayout - så du får al information med om varerne.
Knapper og felter i Salg
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?