e-copedia
Om ordrenumre ved lagerstyring
Normalvis beholder en ordre samme ordrenummer i e-conomic - lige fra du opretter dit "Tilbud", til "Ordre" og videre til "Faktura". Det er derfor nemt for din kunde at få et overblik over, hvad du i sidste ende fakturerer dem for.
Sådan er det også med lagerstyring - det fungerer bare lidt anderledes. Når du overfører dine ordrer til fakturering inde fra dine ordrer-oversigt, er det vigtigt, at du sætter flueben i "Vis overskrift for hver ordre" når du har trykket "Overfør til fakturering".
Det sikrer at dine ordrenumre kommer korrekt med på din faktura. Ønsker du at fakturere flere ordre til samme kunde, som én faktura, skal du huske at sætte flueben i "Én faktura pr. kunde".
Hvis du ikke sætter flueben i "Vis overskrift for hver ordre", vil du opleve at din faktura vil få et nyt ordrenummer fremvist på fakturaen. Vi har valgt at gøre det på denne måde, da vi ellers ikke ville kunne vise ordrenumrene for en masse-fakturering af ordre. På denne måde vil Ordrenr. stå som første fakturalinje - og danne et nemt overblik over, hvilke fakturalinjer der har reference til hvilke ordrer, når der er flueben i "Vis overskrift for hver ordre".
Vi anbefaler derfor at fjerne Ordrenr. referencen fra dit fakturalayout, hvis du overfører/konverterer mere end én ordre ad gangen.
Ordrenummerserie
Er du i tvivl om, hvor ordrenummeret optræder fra? Så kan du finde opsætningen på det via det orange tandhjul, "Alle indstillinger", "Kategorier og enheder" og "Nummerserier".
Du vil her få vist blandt andet "Ordrenummer". Det er gælende for både tilbud og ordrer. Du kan ændre det her, hvis du ønsker at fortsætte med et højere ordrenummer. Det vil træde i kræft næste gang du opretter et tilbud eller ordre.
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?