e-copedia

Om konti ved bogføring af salgs- og vareleverandørfakturaer med Lager

Viden Om
Vær opmærksom på at modulet Lager lukkes ned d. 31/12-2023 og erstattes af  Lager af Rackbeat. Denne artikel henvender sig til det gamle lagermodul som kan benyttes frem til lukkedatoen.

 

I denne artikel vil du lære mere om hvad der sker rent bogføringsmæssigt når man har tilvalgt Lagerstyring og bogfører henholdsvis sin salgs- og vareleverandørfaktura i systemet.

Det kan være svært at danne sig et overblik over, hvad der egentlig sker bag om systemet, når man har tilvalgt Lagerstyring og bogfører henholdsvis sin salgs- og vareleverandørfaktura i systemet. Det skyldes at man ikke angiver det hver gang man foretager en bogføring - hvad enten det er en salgsfaktura eller en vareleverandørfaktura. Dette er i stedet styret af en fast opsætning. Det kigger vi nærmere på i denne artikel.

  • Denne funktion kræver tillægsmodulet Lager.

Salgsfaktura

Når vi skal have bogført vores salgsfaktura, så vil vi have større berøring med flere konti end ved vores varekøb. Det skyldes, at vi tager varerne fra vores varelager og derved forbruger varerne i forbindelse med vores salg. Det er den grundlæggende forskel på at køre med eller uden lagerstyring. Det giver os både en debet og en kredit postering. Derudover skal vi også have registreret vores omsætning i forbindelse med salget og dertilhørende vores tilgodehavende hos vores kunde. Vi deler derfor de to dele op her.

 

Vareforbrug

Du finder din kontering af dit vareforbrug i forbindelse med salget, samme sted som kredit posteringen på vareleverandørfakturaen. Da vi tager varerne fra vores varelager, så vil vi nedskrive værdien af vores lager - og derfor lave en kreditpostering på kontoen for “Varekøb/lager”. Den værdi flytter vi op, som en omkostning, da vi nu har forbrugt varen - og laver her en debetpostering på kontoen der står i “Vareforbrug”.

Vareleverandørfaktura

Når du bogfører din vareleverandørfaktura, så vil der i dette simple eksempel, være én debet postering og én kredit postering.

Da vi har købt varer hjem til vores varelager - så har vi fået en forøget værdi af vores aktiver - det registrerer vi som en debet postering. Og da varerne er købt hjem fra vores vareleverandør, så skylder vi dem betalingen af varerne, hvilket udgør vores kredit postering.

Vi har derfor to posteringer - og begge bliver styret af din opsætning i e-conomic.

 

Debet postering

Ved bogføring af din vareleverandørfaktura bliver debetposteringen styret af opsætningen på dén vareleverandørgruppe din vareleverandør er knyttet op på. Når du har fundet ud af, hvilket nr. den har i dit vareleverandørkartotek - så kan du se, lige præcis, din opsætning.

Det gør du via fanen "Lager", "Vareleverandører" og "Vareleverandørgrupper".

Du kan nu se, hvor din debetpostering vil blive ført i regnskabet under kolonnnen "Konto".
Vil du ikke have det bogført på denne konto? Så har du mulighed for at klikke på "Redigér" i højre side på Blyant-ikonet.

 

Kredit postering

Selve kreditposteringen bliver som vist af billedet styret på varernes opsætning og ikke vareleverandørernes. Her er det varernes tilknyttede varegrupper, som styrer, hvor i dit regnskab posteringen skal føres henne. Når du har fundet ud af, hvilke varenr. du har på din vareleverandørfaktura, så kan du finde varernes tilknyttede varegruppe i varekartoteket.

Det kan se hvor din kreditpostering vil blive ført i regnskabet via fanen "Lager", "Varer" og "Varegrupper". Tryk på blayntikonet "Redigér" til højre for varegruppen og vælg fanen "Lager" i pop-up-vinduet.

Se her hvor din kreditpostering vil blive ført i regnskabet i feltet "Varekøb/lager". Ønsker du at kreditposteringen skal foretages på en anden konto - så er det også her du retter op på det.

Du kan have flere kreditposter, hvis du påfører varer i forskellige varegrupper, moms, fragt, gebyrer, samlerabat, kostpristillæg og/eller vareleverandørtillæg. Princippet er dog det samme.

Konti til varelager og vareforbrug i din kontoplan

Når du bruger tillægsmodulet Lager i din aftale, er du nødt til at have en konto til vareforbrug og en konto til tilgange og afgange på dit lager.

Vær opmærksom på at angivne konti er brugt som eksempel ud fra vores Standardopsætning. Du får følgende konti ved valg af en Standardopsætning.

Disse konti kan du benytte til at opsætte dine varegrupper med lagertræk.

Tip:
Er du i tvivl om det er den rette løsning for dig? Så anbefaler vi altid at du rådfører dig med en godkendt revisor eller bogholder.

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Success Icon

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

Beklager, der er sket en fejl. Prøv venligst igen.

Woman using smartphone