e-copedia
Om indekseret fakturering i Abonnement
- Funktionen Abonnement er inkluderet i pakkerne Plus, Smart og Avanceret.
- Det kan aktiveres i Market, ved at trykke på "Tillægsmoduler" under "e-conomic" i menuen til venstre.
Sådan fungerer indekseret fakturering
På abonnenten kan der indtastes et indeks - er det ikke udfyldt, antager programmet at startindekset er 1 - dvs. lig med den pris, du har anført i varekartoteket. Når du så laver en abonnementskørsel, kan du nu anføre periodens indeks f.eks. 1,5 (= 50% forøgelse af prisen). Hvis der f.eks. er indtastet indeks 100 på abonnenten, vil der skulle indtastes indeks 150.
Har du ikke udfyldt feltet i abonnementskørslen antager programmet, at periodens indeks er 1, dvs. de facto lig med den pris, du har anført i varekartoteket fx 100 kr.
Når abonnementskørslen laves, vil fakturaen oprettes med den nye pris ift. indekset.
Eksempel på abonnementskørsel med indeks
Her vil vi gennemgå, hvordan du skal gribe det an, når du skal fakturere med indeks. I eksemplet her, tager vi udgangspunkt i et eksempel på en vare, der faktureres en gange per periode. Startindekset er derfor 1 (eller blank). Den periode der skal faktureres med indeks, skal faktureres med 50% forøgelse. Indekset er derfor på 1,5.
Formel for beregning af indeks:
Pris * antal * periodens indeks (Indeks på abonnementskørslen) /med startindeks (indeks på abonnenten). | |
Prisen bliver, i dette eksempel, med indeks 1, således: | 100 * 1 * (1,5/1) = 150 kr |
Prisen bliver i dette eksempel, med indeks 100, således: | 100 * 1 * (150/100) = 150 kr |
Knapper og felter i Abonnement
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?