e-copedia
Om forskellige værdier på lager alt efter hvor man kigger
I denne artikel vil du lære mere om hvorfor der kan være forskel på værdien på dit lager alt efter hvor du kigger.
Undrer du dig over, hvorfor der er forskellige værdier på dit lager alt efter om du kigger på dit varekontokort eller på lagerantallet på vareoversigten? Eller forstår du ikke, hvorfor rapporten "Finanslagerværdi" ikke stemmer overens med din saldobalance? Så vil vi her gennemgå, hvordan det kan være.
- Denne funktion kræver tillægsmodulet Lager.
Hvorfor viser mit varekontokort og mit lagerantal på vareoversigten hver sin værdi?
Når man kigger på varekontokortet, tager den kun højde for alle de finansmæssige bevægelser. Dvs. salgsfakturaer, leverandørfakturaer og lagerreguleringer. Når man derimod kigger på ”På lager” i vareoversigten, vil den også tage højde for bevægelser på varen, som endnu ikke har regnskabsmæssig betydning. Så for køb er det modtagelser og for salg er der når der laves følgesedler.
Hvorfor stemmer rapporten "Finanslagerværdi" ikke overens med min saldobalance?
Der kan være flere årsager til at rapporten "Finanslagerværdi" ikke stemmer overens med saldoen på din lager-konto.
Det kunne eksempelvis være, at der er lavet en fejl i lageråbningen. Hvis der er mistanke om fejl, er det vigtigt at kontrollere om rapporten "Finanslagerværdi" og saldo på lager-konto stemte ved åbningen af lageret.
Det kan også være, at der er lavet direkte posteringer på lager-kontoen, via kassekladden under "Regnskab". Direkte posteringer vises ikke i rapporten "Finanslagerværdi". Derfor kan der være forskel på den saldo der vises i rapporten "Finanslagerværdi" og den faktiske saldo for din lager-konto, der vises i din kontoplan eller i rapporten "Saldobalance".
En tredje mulighed kan være, at der er lavet lagerregulering(er) med lager-kontoen, som modkonto. Hvis din lager-konto er påført som modkonto, når der laves en lagerregulering, vil denne regulering ikke have nul-effekt på regnskabet. Det vil sige, hvis man kigger på lager-kontoen i kontoplanen eller i rapporten "Saldobalance", kan man ikke se nogen forskel før og efter reguleringen. Det er tilfældet, fordi reguleringen blot fører værdi ud, og ind på samme konto igen. Rapporten "Finanslagerværdi" vil dog blive påvirket af reguleringen, fordi denne rapport ikke tager højde for hvilken modkonto der påføres, når du laver din regulering. Problemet kan dog løses ved at bruge et finansbilag eller en lagerregulering, der fører den oprindelige regulering retur.
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?