e-copedia
Om felterne X- og Y-position i Design og layout
Du kan finde funktionen i Design og layout ved alle de elementer, du arbejder med. Alle elementer på dine layouts har en placeringsindstilling, der sørger for, at elementet står helt korrekt, hver gang det skal bruges. Disse hedder "X-pos." og "Y-pos.". Ved at redigere i disse, kan du rykke på dine elementer.
Hvad er X-position og Y-position
For forståelsens skyld, kan du forestille dig, at e-conomic opfatter alle dokumenter som et koordinatsystem, hvor punkt "0,0" er placeret øverst i venstre hjørne. Ved at angive en X-position (flytter elementet fra venstre mod højre) og en Y-position (flytter elementet fra top mod bund), kan du placere dine elementer, præcist som du ønsker, de skal stå.
Tal i disse felter, skal angives i millimeter. Skriver du 100 i feltet "X-pos." betyder det, at dit element placeres 100 mm (10 cm) fra venstre kant af dokumentet. Ligeledes vil en angivelse på 10 i feltet "Y-pos." betyde, at dit element placeres 10 mm (1 cm) ned fra øverste kant af dokumentet.
Layoutets samlede højde og bredde svarer til størrelsen på en A4 side som er 297millimeter høj x 210millimeter bred.
Vær opmærksom på, at elementets placering, regnes fra venstre side og øverste kant af elementet. Det vil altså sige, at et element, som er indstillet til en X-position på 100 (10 cm) og en Y-position på 10mm (1cm), vil stå 100 mm (10 cm) fra venstre kant af dokumentet og 10mm (1cm) fra øverste kant af dokuementet.
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?