e-copedia
Om browsere
Hvad er en browser
En internetbrowser er det program på din computer, som du bruger til at gå på internettet med. Der findes en række gode browsere, som er gratis at hente og anvende. I denne artikel kan du lære lidt om dem.
De fire mest udbredte browsere er Mozilla Firefox, Google Chrome, Apple Safari og Microsoft Edge.
Hver browser har sit eget udseende og sine egne funktioner, men de har alle til formål at give dig adgang til internettet.
Hvilken browser skal du vælge
Du tænker måske ikke over, hvilken internetbrowser, du bruger, og hvis man ikke ved så meget om det, kan det være svært at finde ud af, hvilken en man skal vælge.
Det er også svært at komme med en anbefaling af, hvilken browser der er bedst, da det er en smagssag og ofte afhænger af den specifikke opgave, som man sidder med. Du kan sagtens have installeret flere browsere på din computer, og så kan du prøve dig frem til din favorit eller skifte mellem browserne.
Fordi vi primært tester e-conomic i browserne Google Chrome og Mozilla Firefox, anbefaler vi at vælge en af de to uanset om du har en Windows eller Mac computer.
Sådan får du den bedste oplevelse med e-conomic
For at få den bedste oplevelse med e-conomic anbefales det at have en opdateret browser. Nye browsere giver nye og bedre muligheder og giver dig den bedste mulige oplevelse som e-conomic kunde. Det gælder bl.a. hastighed, overskuelighed og fleksibilitet. Derfor anbefales det at installere den nyeste version af den browser, som du bruger, så du kan få størst gavn og det fulde udbytte af e-conomic.
Et par gode råd
For at få størst gavn og det fulde udbytte af internettet, anbefaler vi, at du installerer den nyeste version af den browser, som du bruger. Det øger ikke kun sikkerheden og hastigheden af din oplevelse på internettet, men det betyder også, at du kan se alle de nyeste memes og sjove videoer uden problemer.
Netop derfor anbefaler IT- og Telestyrelsen, at man som PC-bruger opdaterer sin internetbrowser løbende for at sikre sig selv mod virus og ondsindede angreb.
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?