e-copedia
Om bogføringshjælp i e-conomic
Vi brænder for at hjælpe dig med at lave dit regnskab, hvad end du sidder med en lille eller en stor problemstilling, står vi klar med vores viden så du kan komme hurtigt videre.
Hvad kan e-conomic support hjælpe dig med?
e-conomic support og e-copedia kan hjælpe dig med, hvordan du praktisk udfører arbejde i e-conomic. Det vil sige, vi kan forklare dig, hvordan du opsætter og anvender programmet korrekt, med udgangspunkt i dine ønsker og tanker.
I e-conomic support har vi medarbejdere med mange forskellige uddannelser og baggrunde. Alle medarbejdere gennemgår en grundig intern uddannelse og undervisning i vores system samt en generel forståelse for regnskab. Dette gør det muligt for os at tilbyde dig en personlig og professionel serviceoplevelse.
Når det kommer til vejledning om bogføringsloven eller anden lovgivning, herunder præcist hvilke konti, du skal anvende i din bogføring mv., er vi underlagt visse begrænsninger.
Når du modtager rådgivning om økonomi, bør du altid være i sikkerhed, så du ikke lider tab, hvis nogen rådgiver dig forkert. Derfor er det fornuftigt at anvende en godkendt revisor for at sikre, at fejlrådgivning kan dækkes af en forsikring.
Dog er e-conomic support ikke i stand til at hjælpe dig med spørgsmål, der relaterer sig direkte til lovgivningen, netop fordi vi ikke kan sikre dig mod tab.
Her skal du i stedet tale med en godkendt revisor.
Som udgangspunkt anbefaler vi altid, du spørger os ad. I så fald dit spørgsmål ikke kan besvares af os, vil vi altid forsøge at henvise dig til alternative muligheder, såsom vores revisorliste hvor du kan finde de revisorer, der bruger e-conomic.
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?