e-copedia
Om Bestillinger
I denne artikel vil du lære mere om hvordan du kan holde styr på dine bestillinger og modtagelser.
Bruger du tillægsmodulet Lager, har du mulighed for at holde styr på dine bestillinger og modtagelser under fanen "Lager". Under menupunktet "Bestillinger" har du mulighed for at se alle dine igangværende bestillinger. Her vil du også kunne få et overblik over de enkelte bestillingers status - hvorvidt de er sendt til dine leverandører eller ej og hvorvidt du har modtaget ingen eller dele af bestillingen.
- Denne funktion kræver tillægsmodulet Lager.
Ny bestilling
Fra menuen "Bestilling", har du mulighed for at bestille varer hjem fra dine leverandører. Det gør du ved at oprette en ny bestilling. Vi har givet dig muligheden for at Udvide linjer, hvis du ønsker et hurtigt overblik over, hvilke varer du har bestilt hjem på de enkelte bestillinger.
Har du brug for at lave rettelser til dine igangværende bestillinger, så kan du gøre det med blyant-ikonet "Redigér" på linjen. Her har du også mulighed for at kopiere én af dine bestillinger, hvis du ønsker at gentage samme bestilling eller helt slette forældede eller forkerte bestillinger.
Arkiverede bestillinger
Har du brug for at finde en tidligere oprettet bestilling, og du ikke kan finde den i oversigten her? Så har vi arkiveret den, da du har sendt den til din leverandør og registreret en fuld modtagelse. Er det tilfældet, kan du finde bestillingen i arkivet.
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?