e-copedia

Få adgang til fanen Udgifter

Viden Om
Denne guide gennemgår, hvordan du får adgang til fanen "Udgifter" for at håndtere godkendelser af forskellige udgifter.

Udgiftsfanen i e-conomic er en dedikeret funktion designet specifikt til medarbejdere med særlige behov inden for økonomistyring. Den er særligt relevant for:

•   Medarbejdere, der har ansvar for bilagsgodkendelse eller betaling af regninger direkte i e-conomic.
•   Ansatte, der har brug for et simpelt og overskueligt overblik over økonomiske processer.
•   Brugere, der ønsker et strømlinet interface til nemt at følge status på bilag og betalinger.

Derudover tilbyder Udgiftsfanen muligheden for at opsætte automatiske påmindelser, når medarbejdere er bagud med opgaver såsom bilagsgodkendelser eller betalinger via Smart Pay. Dette gør fanen til et effektivt værktøj for virksomheder, der ønsker at optimere deres økonomiske arbejdsgange og sikre rettidig håndtering af udgifter.

For at få adgang til fanen Udgifter skal en bruger blot være oprettet som enten Bilagsgodkender i Inbox og/eller Betalingsgodkender i SmartPay. Du kan også oprette en Udgiftsbruger, som er en særskilt brugertype med adgang udelukkende til Udgiftsfanen.

OBS:
Der er ikke nogen grænse for hvor mange "Udgiftsbruger" du kan oprette i e-conomic, men hver Udgiftsbruger koster 39 kr./md.

Sådan opretter du en Udgiftsbruger

Udgiftsbrugeren kan godkende eller afvise afventende bilag, før de kan bruges i bogføringen, samt kontrollere hvilke betalinger der skal godkendes eller afvises i SmartPay. Udgiftsbrugeren har dog ikke adgang til andre funktioner i programmet.
Følg nedenstående trin for at oprette en Udgiftsbruger.

1. Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".

2. På siden der åbner, skal du i menuen til venstre under "Abonnement" trykke på menupunktet "Brugere".

3. Tryk på den blå knap "Ny bruger", som åbner et lille menu-vindue.

4. I feltet "Type" vælger du "Udgiftsbruger (39,00/md.)", og bagefter udfylder de resterende felter med information om brugeren.

    • Hvordan logger man ind på den nye Udgiftsbruger?
    • Hvad hvis jeg allerede er oprettet som super-/normal bruger?

Sådan bliver du Bilagsgodkender

1. Åben din Inbox.
 
2. Tryk på det grå tandhjul i højre hjørne af skærmen.
 
3. I vinduet som åbner skal du gå under fanen "Godkendelse".
 
4. Under "Bruger" skal du vælge hvem på listen der skal være godkender.
 
5. Når du har valgt, tilføjer du dem ved at trykke på den blå knap "Tilføj godkender".
 
6. Afslut ved at trykke på "Gem"

    • Hvordan godkender man bilag via e-conomic mobil appen?

Sådan bliver du Betalingsgodkender

1. Gå til fanen "Regnskab".

2. I menuen til venstre under "Bank" skal du vælge "Smart Pay".

3. Find den betaling du vil sende til godkendelse, og marker den ude til venstre.

4. Tryk på den blå knap "Send til godkendelse".

5. I vinduet der åbner, skal du til højre for "Godkendelsesnotifikation sendes til" vælge udgiftsburgeren.

6. Tryk afslutningsvis på "Send".

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Success Icon

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

Beklager, der er sket en fejl. Prøv venligst igen.

Woman using smartphone