e-copedia
Bruger oplever tvungen 2FA
Totrinsbekræftelse (2FA) er en afgørende sikkerhedsforanstaltning i vores digitale tidsalder. Det fungerer som et ekstra beskyttelseslag for dine data ved at kræve to former for identifikation:
• Din adgangskode.
• En unik kode sendt til din smartphone.
Denne simple men effektive metode beskytter dig mod cybertrusler og sikrer, at dine vigtige data forbliver i de rette hænder. Med 2FA sætter du en effektiv stopklods for uautoriseret adgang og beskytter både din virksomhed og dine kunder. Du kan læse mere om totrinsbekræftelse i vores e-copedia guide.
Sådan opsætter du 2FA gennem Visma Authenticator appen
Hvis du ikke kan logge ind på e-conomic på grund af totrinsbekræftelse, skyldes det, at funktionen nu er obligatorisk, og du derfor skal opsætte den.
Når du logger ind, bliver du mødt af en skærm med teksten "Kom godt i gang med 2FA", og nu skal du gøre følgende:
- Tryk på den orange knap "Næste".
- Download Visma Authenticator appen til din telefon fra enten App Store eller Google Play.
- Når du har installeret appen på din enhed, skal du trykke på den orange knap "Næste".
- I Visma Authenticator appen skal du scanne QR-koden vist på skærmen.
- Tryk på den orange knap "Godkend" for at afslutte opsætningen.
- Billedeguide
- Hvordan aktivere man SMS som 2FA-metode?
Sådan opretter du 2FA gennem en anden autentificering app
Hvis du allerede bruger en anden autentificerings-app end Vismas egen, kan du også opsætte totrinsbekræftelse gennem denne.
- Følg vejledningen beskrevet i første del af guiden, indtil du ser billedet til højre på skærmen.
- Tryk på den grå knap "Jeg bruger en anden autentificerings app".
- Åbn din foretrukne totrinsbekræftelses-app på telefonen, og opsæt 2FA ved at scanne QR-koden eller indtaste koden, du ser på siden. Der findes mange forskellige autentificerings-apps, og hvis du ikke bruger Visma Authenticator, kan det være svært for os at give præcis support til opsætningen af 2FA på din telefon. Hvis du oplever problemer, anbefaler vi at søge efter vejledninger på Google.
- Når du har opsat 2FA, skal du indtaste den 6-cifrede engangskode, og trykke på den orange knap "Næste". Dette bliver også gennemgået i første del af guiden.
Kig her for yderligere hjælp til hvordan du aktivere totrinsbekræfte gennem andre autentificerings-apps.
- Hvordan logger man ind via 2FA men uden at bruge sin telefon?
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?