e-copedia

Bogfør en kundeindbetaling

Vejledning
Når du modtager en betaling fra din kunde skal dette bogføres som en kundeindbetaling i e-conomic.

En kundeindbetaling giver dig mulighed for at angive, hvilken kunde der har betalt, samt hvilken faktura de har betalt. Dette sikrer, at dit regnskab afspejler det helt korrekte. I stedet for at bruge et finansbilag, giver kundeindbetalingen nyttige oplysninger, som kan være nødvendige, når du på et senere tidspunkt skal se tilbage på dit salg. Hvis du vil vide mere om hvordan du bogfører ud fra bestemte informationer kan du se mere i artiklerne som vises i serien for oven. 

 

Sådan bogfører du en indbetaling af en enkelt faktura

  1. Tryk på fanebladet "Regnskab".
  2. Tryk på "Kassekladde" og vælge den kladde du vil arbejde i.
  3. Tryk på "Ny postering".
  4. Vælg typen "Kundeindbetaling"
  5. Udfyld felterne. Angiv hertil datoen for indbetalingen samt fakturanummeret på den oprindelige faktura.
  6. Afslut på "Gem".
  7. Nu ligger din postering som kladde og er klar til at blive bogført.
OBS:
Når posteringerne i en kassekladde er bogført, kan de ikke længere slettes.
Tip:
Hvis du ønsker mindre tastearbejde kan du opsætte en fast modkonto og tekst som automatisk bliver udfyldt når du opretter din postering. Dette kan opsættes eller fjernes i din kassekladde under "Andre muligheder" og "Opsætning af kassekladde".

I forlængelse af feltet "Fakturanr.", kan du trykke på feltet "Udlign posteringer" for at få vist alle de fakturaer, der er oprettet, men endnu ikke udlignet. Hvis feltet "Kundenr." udfyldes før "Fakturanr.", vil kun de åbne fakturaer for denne specifikke kunde blive vist, når der trykkes på "Udlign posteringer" ved "Fakturanr.".

Du kan også manuelt udfylde et fakturanummer. Så vil systemet automatisk finde informationer om den faktura, du har angivet. Det betyder, at både kunde, beløb og oplysninger om moms med videre vil blive hentet og udfyldt automatisk.
 

Se beskrivelse af felterne her:
Knapper og felter i Regnskab

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Success Icon

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

Beklager, der er sket en fejl. Prøv venligst igen.

Woman using smartphone