e-copedia
Angiv eller ret systemkonti
Benytter du en standardopsætning fra e-conomic, vil de fleste af disse konti allerede være udfyldt.
Du kan opleve, at der er visse ting, systemet ikke kan, før du har angivet konti for systemposteringer - for eksempel bogføre posteringer.
Sådan angiver/retter du systemkonti
- Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
- Vælg "Systemkonti" under "Regnskab" i menuen til venstre.
- Tryk på blyantikonet "Redigér" ud for den systemkonto, du ønsker at ændre eller angive.
- Tryk på "Gem", når du har foretaget dine rettelser.
Fejlkonto
Benyttes ikke og har dermed ingen funktion.
Årsafslutning
Den konto, som årsafslutningens resultat skal bogføres på.
Valutakursdifference (gevinst/tab, kunder/leverandører)
Enhver sumdifference, som følge af valutakurser, bogføres her. (Hvis fakturaen f.eks. antager én valutakurs, og den faktiske betaling er foretaget til en anden kurs).
Renter (Kunder)
Renter på forsinkede betalinger placeres her.
Rykkergebyr (Kunder)
Rykkergebyrer på forsinkede betalinger placeres her.
Momsafregning
Bogfør momsafregning automatisk: Sæt flueben her, hvis du ønsker at få bogført din momsafregning automatisk.
Er der ikke sat flueben i denne boks, vil momsafregningen kun blive opgjort IKKE bogført (den kan findes i arkiv).
Afrunding ved momsafregning
Bogfør momsafregning automatisk: Sæt flueben her, hvis du ønsker at få bogført dine differencer automatisk.
Er der ikke sat flueben i denne boks, vil din difference IKKE blive bogført, men du kan stadig se differencerne i din momsopgørelse.
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?