Sådan beskytter vi dine persondata

Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger

 

Visma e-conomics Privatlivspolitik (Privacy statement)

 

Visma e-conomics Privatlivspolitik hjælper dig med at forstå, hvilke personoplysninger vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, hvordan vi håndterer dem, og hvordan vi beskytter, opbevarer, eksporterer og sletter dem i vores rolle som Dataansvarlig.

 
 
 

Dataansvarlig

Visma e-conomic A/S (“e-conomic”)

CVR: 29403473

Gærtorvet 1-5

1799 København V

 

privacy.economic@visma.com

 
 
 

Hvilke personoplysninger behandler vi?

Personoplysninger er enhver information, der kan bruges til at identificere en bestemt person. De typer af oplysninger som e-conomic behandler om dig, kan være:

- Almindelige personoplysninger såsom navn, adresse, telefonnummer, e-mail og demografisk information

- Bruger- og webtrafikoplysninger såsom brugernavn og IP-adresse

- Finansielle oplysninger såsom faktura-relaterede oplysninger

- Indhold, som du har uploadet eller leveret til e-conomic, når du for eksempel chatter med vores support eller sender os e-mails

CVR nummer, hvis du arbejder i en enkeltmandsvirksomhed

e-conomic har ikke til hensigt at behandle følsomme personoplysninger om dig, og vi vil aldrig bede dig om at give os disse oplysninger.

 
 
 

Hvordan indsamles personoplysninger?

 

Personoplysninger som vi indsamler direkte fra dig

Vi indsamler og behandler personoplysninger, som du giver til os direkte, når du interagerer og bruger vores websider. Det kan for eksempel være, når du tilmelder dig et webinar, kontakter vores support, eller beder os om at kontakte dig.

Når du opretter en aftale hos e-conomic, indsamler vi oplysninger, som du giver os. Disse oplysninger anvendes til at oprette en konto til dig og til at administrere vores forhold med dig, for eksempel til at sende dig fakturaer og servicemeddelelser relateret til din brug af e-conomic.

 

Personoplysninger som vi indsamler automatisk

Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier, når du interagerer med vores websteder. Afhængigt af dine præferencer, kan vi indsamle oplysninger såsom IP-adresser, hvilken enhed du klikker fra, og hvilke sider, du har besøgt på vores webside. Du har altid mulighed for at justere i dine cookiepræferencer på vores webside ved at klikke på vores cookie-banner.

Vi bruger også cookies og andre sporingsteknologier, når du interagerer med vores applikationer for at indsamle brugsdata. Brugsdata inkluderer teknisk information og trafikinformation (operativsystem, browsertype, tastatursprog og lignende) og aggregeret applikations- eller brugergenereret data (varighed af session, tilbagemeldinger, antal indsendte fakturaer, bogføringsår oprettet og lignende). Vi bruger denne type data til statistik og analyse for at forbedre vores tjenester.

 

Personoplysninger indsamlet fra tredjeparter

Vi kan indsamle dine personoplysninger fra andre Visma-selskaber eller vores forretningspartnere for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der er relevante for dine behov. 

Vi indsamler oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, som kan være kombineret med oplysninger, der er direkte indsamlet fra dig. Formålet er at lære mere om vores kunder og de brancher, de opererer i.

 
 
 

Hvorfor behandler vi personoplysninger?

Der er mange forskellige årsager til, at e-conomic behandler dine personoplysninger. Disse årsager omfatter:

 

Levering af vores tjenester og produkter

Vi behandler dine personoplysninger på baggrund af en kontraktuel aftale med dig eller baseret på en legitim interesse for:

- At give tilbud og behandle ordrer, fakturering, aftaler, betalinger for vores tjenester og produkter

- At levere og vedligeholde funktionerne og funktionaliteten af produkterne og tjenesterne

- At levere tjenester direkte til dig, såsom vores online kurser, webinarer, whitepapers mv.

- At oprette brugere i vores produkter

- At sende dig oplysninger, som du har bedt om

- At sende dig serviceopdateringer og anden administrativ kommunikation

 

Support, forbedringer og statistiske analyser

Vi behandler dine personoplysninger på baggrund af en legitim interesse for:

- At levere kundesupport til dig

- At forbedre og udvikle kvaliteten, funktionaliteter og brugeroplevelsen af vores produkter og tjenester

- At måle og analysere brugen af vores produkter og tjenester for at forbedre dine oplevelser

 

Sikkerhed

For at sikre sikkerheden af dine data behandler vi dine personoplysninger baseret på legitime interesser for:

- At registrere, begrænse og forebygge sikkerhedstrusler og udføre vedligeholdelse samt fejlfinding

- At logge sikkerhedshændelser i vores produkter og tjenester

- At sende dig sikkerhedsmeddelelser og opdateringer, når det er relevant

 

Markedsføring

 

Nyhedsmails
Når du tilmelder dig vores nyhedsmail, giver du samtykke til, at e-conomic kan sende dig nyhedsmails i din indbakke.
Ved udsendelse af vores nyhedsmail registrerer vi bl.a. hvornår du åbner mailen, hvilke links du klikker på, og fra hvilken enhed og browser du klikker fra. Registreringen sker ved brug af spy pixels. Spy pixels er filer, der placeres i e-mails, og hvor modtageren ved at åbne mailen, giver afsenderen mulighed for at indsamle en række oplysninger, f.eks. ved at indsamle data om din adfærd i vores nyhedsmails.
Disse oplysninger anvender vi til at sikre os, at du får den bedst mulige oplevelse fra vores nyhedsmails, bl.a. ved at sikre, at du ikke får tilsendt den samme mail igen, hvis du har åbnet den. Vi anvender også de indsamlede data til at generere statistikker, som giver os indsigt i, hvordan vores nyhedsmails præsterer. Ved indsamling af disse oplysninger til statistiske formål anvender vi udelukkende de aggregerede tal, vi har indsamlet, herunder åbningsrater, klikfrekvenser osv.
Samtykket til nyhedsmails har du altid mulighed for at trække tilbage ved at rette på dine indstillinger. Dette gør du ved at klikke på linket i bunden af hver nyhedsmail, du modtager fra os.

 

Brug af cookies og andre lignende sporingsteknologier
e-conomic leverer relevant indhold til dig gennem direkte markedsføring på sociale platforme og vores websider, baseret på dine cookiepræferencer. I den forbindelse behandler vi personoplysninger om dig i et aggregeret format, såsom interesser (hvor du har klikket osv.), IP-adresse, brugernavn og enhed. Dette gøres gennem teknologier som cookies. Du vil altid have mulighed for at tilvælge og fravælge cookies via vores cookie-banner.

 

Markedsføring på annonceplatforme
Vi kan dele dine personoplysninger med annonceplatforme med henblik på at levere relevant markedsføringsmateriale til dig på baggrund af legitime interesser i markedsføring af vores tjenester. Dette gøres også på baggrund af profilering, og udføres udelukkende for at sikre, at du modtager tilpasset og relevant markedsføring.

 

Profilering
Profilering indebærer analyse af dine interaktioner med vores platforme for at forstå dine præferencer, vaner og behov. Vi anvender simpel profilering til at forbedre din oplevelse med e-conomic. Dette gøres på baggrund af en legitim interesse og involverer indsamling af data fra vores app, websider, transaktioner og evt. cookies for at levere relevant information til dig. Data fra cookies vil dog alene blive analyseret, hvis der er givet samtykke hertil. For at læse mere om cookies, henviser vi til vores cookiepolitik.
Ved at forstå, hvordan du interagerer med vores webside, og hvilket indhold du er interesseret i, får vi indblik i dine præferencer. Dette muliggør tilpasning af information, tilbud og annoncer, der nøje matcher dine behov. Gennem profilering sikrer vi også, at de annoncer, du præsenteres for, er målrettede, så du oplever en mere personlig og relevant brugeroplevelse.

 
 
 

Hvordan deler vi dine personoplysninger?

Ud over ovenstående, kan e-conomic dele dine personoplysninger på følgende måder:

 

Indenfor Visma Gruppen

Visma Gruppen består af mange datterselskaber, derfor er det vigtigt for os, at vi leverer den bedst mulige oplevelse til dig. For at kunne opretholde et fuldstændigt overblik og viden om, hvilke relationer kunder og kontaktpersoner har til de forskellige selskaber indenfor Visma Gruppen, deler vi dine personoplysninger med andre Visma-selskaber. Vi deler også dine oplysninger internt i Visma Gruppen med henblik på at kunne tilbyde dig de bedste løsninger.

 

Udenfor Visma Gruppen

e-conomic kan også dele dine personoplysninger med eksterne tredjeparter uden for Visma Gruppen i følgende tilfælde:

 

Forretningspartnere
e-conomic kan dele dine personoplysninger med vores partnere, såfremt dette er legitimt ud fra et forretningsperspektiv og sker i overensstemmelse med gældende lovgivning om databeskyttelse.

Offentlige myndigheder
Politiet og andre myndigheder kan kræve, at dine personoplysninger fra e-conomic udleveres. I disse tilfælde vil e-conomic kun udlevere oplysningerne, hvis der foreligger en retskendelse osv., som pålægger os at gøre det.

Databehandlere
e-conomic bruger databehandlere til at behandle personoplysninger. Disse databehandlere er typisk leverandører af cloud-tjenester eller andre IT-hosting tjenester. Ved brug af databehandlere vil e-conomic indgå en databehandleraftale (DPA) med disse databehandlere for at sikre dine databeskyttelsesrettigheder og for at opfylde vores forpligtelser over for vores kunder.
Når databehandlere er placeret uden for EU, sikrer e-conomic det juridiske grundlag for sådanne tredjelandsoverførsler på vegne af dig eller vores kunder, herunder EU Model Clauses (EU Standard Contractual Clauses) eller EU-Kommissionens tilstrækkelighedsbeslutninger.

 
 
 

Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?

e-conomic opbevarer dine oplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde de formål, som dataene er indsamlet og behandlet ud fra.

Når vi har en kontrakt på plads, opbevarer e-conomic kun dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde vores kontraktuelle forpligtelser. Hvis vi behandler dine oplysninger på baggrund af en aftale med dig, skal du være opmærksom på, at vi kan slette dine oplysninger, hvis din brug af vores tjenester ikke er i overensstemmelse med den aftale, vi har indgået.

Når vi behandler dine personoplysninger på andre juridiske grundlag, såsom den legitime interesse, opbevarer vi oplysningerne, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen.

Dine personoplysninger kan derfor være underlagt forskellige opbevaringspolitikker baseret på typen af ​​data og formålet med at indsamle dem.

 
 
 

Hvad er dine rettigheder?

Som registreret har du følgende rettigheder i forhold til de personoplysninger, som vi indsamler om dig. Du kan gøre følgende rettigheder gældende i forhold til vores behandling af dine personoplysninger:

 

Adgang
Du har ret til at anmode om en kopi af de personoplysninger, vi behandler om dig.

Rettelse
Du har også ret til at anmode om, at e-conomic retter unøjagtige oplysninger om dig. Hvis du har en konto hos e-conomic til en af vores applikationer, kan dette normalt gøres gennem dine indstillinger i applikationen.

Sletning
Du kan anmode e-conomic om at slette personoplysninger vedrørende dig.

Begrænsning
Du kan bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger.

Portabilitet
Du kan bede os om at give dig eller andre dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

Indsigelse
Af grunde, der vedrører din særlige situation, har du ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger på grundlag af legitime interesser eller til direkte markedsføring. Du har også ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger til udførelse af opgaver udført i offentlighedens interesse eller i udøvelsen af offentlig myndighed eller på grundlag af legitime interesser.

 

Bemærk venligst, at der kan være visse undtagelser eller begrænsninger for de ovennævnte rettigheder, som kan gælde afhængigt af de konkrete omstændigheder i din situation. I sådanne tilfælde vil vi give dig detaljerede oplysninger om den gældende undtagelse eller begrænsning og hjælpe dig med at udøve dine rettigheder i videst muligt omfang i overensstemmelse med gældende love og regler.

Benyt venligst privacy.economic@visma.com til at anmode om rettigheder som nævnt i dette afsnit.

Endelig har du også ret til at indgive en klage til Datatilsynet angående vores behandling af dine personoplysninger.

 
 
 

Hvordan beskytter vi dine oplysninger?

Beskyttelse af dine oplysninger er en stor interesse for os og vi tager datasikkerhed meget alvorligt. e-conomic har implementeret passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte dine oplysninger mod tab, misbrug, offentliggørelse og ødelæggelse. Disse foranstaltninger tager højde for følsomheden af de oplysninger, som vi indsamler fra dig.

Vi sørger for at begrænse behandlingen af dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt. I e-conomic er dine oplysninger kun tilgået af dem i organisationen, der har et arbejdsrelateret behov for at tilgå dem. Vi sikrer, at alle medarbejdere med adgang til oplysninger løbende bliver uddannet i at beskytte dine data.

 
 
 

Ændringer

e-conomic kan til enhver tid ændre denne privatlivspolitik. Vi opfordrer dig til at gennemgå denne erklæring regelmæssigt. Vores privatlivspolitik vil altid blive opdateret på vores hjemmeside.

Sidst opdateret: 11-12-2023.

 
 
 

Kontakt

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til denne privatlivspolitik eller andre forhold, herunder mulige brud på dine personoplysninger, bedes du sende dine spørgsmål eller bekymringer til os på privacy.economic@visma.com

Vi værdsætter din mening og behandler altid dine anmodninger fortroligt. Vores team vil vende tilbage til dig, så snart vi kan, for at besvare dine spørgsmål og skitsere mulighederne for at løse eventuelle problemer, du måtte have. Det er vores mål at sikre, at alle kommentarer og forespørgsler bliver løst på en rettidig og passende måde.

 

 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Success Icon

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

Beklager, der er sket en fejl. Prøv venligst igen.

Woman using smartphone