Visma Tryghedserklæring
Kære eAccounting-bruger
Det har altid været Vismas målsætning at tilbyde vores kunder de bedste og mest fremtidssikre regnskabsløsninger på markedet.
Det er grunden til, at vi har valgt at fokusere vores ressourcer på produkterne e-conomic og Dinero for vores danske kunder. Derfor har vi også besluttet at udfase eAccounting i Danmark fra den 30. juni 2018.
Du er vores førsteprioritet
Din kundeoplevelse er som altid vores højeste prioritet. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at du kommer videre til et andet regnskabsprogram på den bedst tænkelige måde.
Som eAccounting-bruger giver vi dig muligheden for at prøve e-conomic online regnskabsprogram helt gratis resten af din abonnementsperiode hos eAccounting.
På den måde har du god tid til at lære e-conomic at kende, deltage i onlinekurser om programmets funktioner og vænne dig til forandringen, før eAccounting udfases.
Vi håber, at den gratis prøveperiode vil give dig mulighed for at opleve alle fordelene ved e-conomic. Vi står klar til at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål på tlf. 88 20 48 40 og info@e-conomic.dk.
Om e-conomic
e-conomic online regnskabsprogram blev købt af Visma-koncernen i 2015 og håndterer i dag økonomien for mere end 200.000 danske virksomheder. Programmet har sat nye standarder for, hvad et moderne regnskabsprogram kan tilbyde inden for brugervenlighed, automatisering og effektivitet. e-conomic forenkler de opgaver, du har med bogholderi og regnskab, og giver dig mere tid til at fokusere på din forretning.
Vi forstår og beklager, hvis overgangen fra eAccounting til e-conomic er forstyrrende for dig som kunde, men er samtidig glade for at kunne tilbyde dig et stærkt alternativ, som kommer til at forenkle administrationen af din virksomhed i fremtiden.
Med venlig hilsen
Mads Rebsdorf
Direktør, Visma Software Danmark