KARRIERE i e-conomic - BUSINESS OPERATIONS

Velkommen til hjertet af e-conomic

Bliv en del af de centrale afdelinger, der driver en hel virksomhed med mere end 400 medarbejdere. Hver dag sikrer vi, gennem sparring og samarbejde med vores kollegaer på tværs af organisationen, at teknologi og innovation skaber ekstraordinære oplevelser for både kunder og kolleger.

Se ledige stillinger Læs om medarbejderfordele

Tre mennesker sidder rundt om et bord og arbejder
 

HVEM VI ER I BUSINESS OPERATIONS

Afdelinger med mange drivende ansvarsområder

I Business Operations finder du de drivende kræfter i e-conomic med afdelinger, der berører og samarbejder med kolleger på tværs af hele organisationen.

 

 

Strategy

I Strategy-teamet analyserer vi markedet og konkurrencesituationen, identificerer vækstmuligheder, hjælper med at tegne den langsigtede retning for virksomheden og implementerer strategiske planer. Desuden bistår vi med at sikre optimal prissætning og supportere i M&A-processer.

 

 

People & Culture

I People & Culture-afdelingen støtter vi op omkring forretningen ved at ansætte de rette kompetencer, skabe en fantastisk medarbejderoplevelse og fremme læring og udvikling samt en mangfoldig og inkluderende kultur. Afdelingen består af Talent Acquisition, People Operations og People Business Partnering.
 

 

Finance

Finance-teamet fungerer som et shared service center, der løser opgaver inden for økonomi for e-conomic og andre selskaber i Visma-koncernen. I Finance håndterer vi månedlig rapportering, leverer indsigt i budget performance, udfører fakturering af kunder og sikrer rettidig betaling til leverandører.
 

 

Communications & Sustainability

I Communications & Sustainability-teamet arbejder vi med strategisk og praktisk kommunikation samt bæredygtighed. Med forskellige fagområder, der har det tilfælles at gøre en forskel og støtte op om nye som kommende medarbejdere, forretningen og e-conomics omdømme.

 

 

Facility & IT

IT & Facility er en delt funktion i Visma-huset. I IT leverer vi pålidelig og personlig eksperthjælp og løsninger, der sikrer optimal drift og teknologisk innovation. Facility skaber et inspirerende og velfungerende arbejdsmiljø, hvor alle selskaber og medarbejdere trives og understøttes.

 

 

Legal, Compliance & Business Platforms

I teamet identificerer og håndterer vi risici og sikrer overholdelse og implementering af relevant lovgivning. Vi styrker forretningen med juridisk rådgivning og fremmer effektivitet ved at give vores medarbejdere adgang til de bedste systemer, så de kan excellere i deres opgaver.
 

 

Ismail Abarkan

Talent Acquisition Specialist – People & Culture

“Årsagen til at e-conomic er en god arbejdsplads er den autonomi, der tildeles hver medarbejder. Det betyder, at man har en direkte frihed og fleksibilitet både til at influere strukturen på sin arbejdsuge, og hvordan man foretrækker at løse arbejdsopgaver i samarbejde med sine stakeholders.

Derudover foregår der mange tværfaglige projekter, hvor man lærer og får indsigt i flere dele af organisationen og forskellige fagligheder i Business Operations, som er på et andet niveau end jeg nogensinde har oplevet på andre arbejdspladser."

 
 

Medarbejderfordele

Sådan er hverdagen 
i Business Operations 
 

Faglig udvikling

Vi investerer i din udvikling med mulighed 
for at deltage i kurser, konferencer og 
videreuddannelse. På den måde kan du 
udvikle dine kompetencer og blive en 
endnu stærkere fagperson.

Innovation og teknologi

Arbejd med de værktøjer, der skaber værdi for 
dig i din arbejdsdag, og prøv nye teknologier. Vi stræber efter at være på forkant med de nyeste værktøjer og sikre, at vores medarbejdere har 
de bedste redskaber til rådighed.

Sociale arrangementer

Vi arrangerer løbende teamaktiviteter og 
sociale arrangementer, der styrker vores 
sammenhold og gør det sjovt at gå på arbejde. 
Hos os er der altid noget at se frem til – fra den årlige Company Day til familievenlige events.

Arbejdsmiljø og faciliteter

Vores moderne kontorfaciliteter er designet til 
at give dig de bedste rammer i din arbejdsdag. 
Vi tilbyder ergonomiske arbejdsstationer, 
stillezoner og lækre fællesområder, 
hvor du kan slappe af.

Fleksibilitet og frihed

Få friheden til at tilpasse din arbejdsdag, 
så den passer til dit liv. Med mulighed for 
fleksible arbejdstider og hjemmearbejde 
kan du finde den balance, der fungerer 
bedst for dig.

Fejringer i hverdagen

Vi fejrer vores milepæle, daglige sejre og
 kollegaer. Vi sætter pris på at anerkende hvert 
skridt i vores proces mod succes – med 
sociale fejringer, der styrker vores 
unikke fællesskabsånd.

 

Helena Larsen

Senior Project Manager – Legal

“At arbejde i e-conomic er en fornøjelse, i høj grad takket være mine fantastiske kolleger, der gør min hverdag engagerende. Stemningen hos e-conomic er præget af et positivt og samarbejdende arbejdsmiljø, hvor hver dag bringer nye udfordringer og muligheder for faglig udvikling. Vores virksomheds ‘happy to help’’-kultur opfordrer os ikke kun til at støtte vores kolleger og kunder, men også til aktivt at deltage i organisationens rejse mod at nå vores fælles mål."

 
 

DIN KARRIERE I E-CONOMIC

Bliv en del af en innovativ arbejdsplads 

 

Hos e-conomic får du mulighed for at udvikle dig i et innovativt miljø, hvor din indsats gør en forskel. Vi fokuserer på både trivsel og effektivitet og skaber rammerne for, at du kan bidrage til vores fælles succes.

 

En karriere i udvikling

I e-conomic er der gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Som en del af vores Business Operations-afdeling indtager du en vigtig rolle i at drive og optimere vores forretningsprocesser. Uanset om du arbejder med jura, HR, kommunikation eller strategi, er din indsats afgørende for at nå vores fælles mål.
 

Din indsats og de idéer, du bringer til bordet, er centrale for e-conomics succes og afgørende for vores evne til at innovere og vokse. 
 

En fleksibel hverdag i balance

Vi skaber fleksible rammer og giver dig den støtte, du har brug for, så du kan opnå balance i hverdagen – både fysisk og psykisk. Din trivsel er vigtig for os, og vi fokuserer på sundhed gennem forskellige initiativer, der styrker dit velvære. Fra aktiviteter, der booster energien, til dem, der fremmer afslapning og mental ro.
 

Brug vores topmoderne fitnessfaciliteter, deltag i morgenspinning, eller find ro i vores stillerum. Du kan også booke en session med en af vores fysioterapeuter og nyde en afslappende massage. 
 

En del af et stærkt fællesskab

Du er med i teamet, fordi du bidrager med noget unikt. Vi har tillid til dig og dine kompetencer og er overbeviste om, at de er nøglen til succes i vores projekter og tværfaglige samarbejder.
 

Sammen skaber vi en arbejdsplads, der afspejler den innovation og kvalitet, vi stræber efter i vores software. Et sted med plads til nytænkning, tæt samarbejde mellem kolleger og ledere, hvor glæde og store ambitioner er en naturlig del af hverdagen. 
 

 
e-conomic Instagram på en mobiltelefon

Følg os

Få et indblik i hverdagen

Det kan være svært at forestille sig, hvordan en arbejdsplads er, før man selv er en del af den. Derfor deler vi glimt fra vores hverdag og aktiviteter på vores Instagram-profil, så både nuværende og potentielle kollegaer kan få et indblik bag kulisserne.

  • Events og fejringer af medarbejdere
  • Bæredygtighed og gode formål
  • Kultur, goder og fester

Besøg vores Instagram-profi Besøg vores LinkedIn-profil

 

OM E-CONOMIC

Fleksibilitet til fremtiden

Vi er frontløbere inden for digitaliseringen af økonomifunktionen og sætter standarden for, hvad virksomheder kan forvente af et regnskabsprogram. Vi støtter vores kunder gennem hele deres rejse – fra opstart til etableret virksomhed – med fleksible løsninger, der tilpasser sig nutidens og fremtidens behov. Skal du med på rejsen?

  • 200.000 danske virksomheder
  • Åbent API, der vokser med kunderne
  • Bogholdere og revisorers foretrukne program

Læs mere om e-conomic 

En kvinde står med sin tablet på en tagterrasse

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

E-mail er påkrævet

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Success Icon

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

Beklager, der er sket en fejl. Prøv venligst igen.

Woman using smartphone