Velkommen
til den forbedrede
kassekladde

 

Kassekladden i e-conomic er blevet opdateret med forbedret
funktionalitet og fleksibilitet. Bliv klogere på, hvilke muligheder
opdateringen af kassekladden giver dig. 

 

Velkommen til den nye kassekladde

 

Kassekladden i e-conomic er blevet opdateret med forbedret funktionalitet og fleksibilitet. Bliv klogere på, hvilke muligheder opdateringen af kassekladden giver dig.

 
 
 

Bedre overblik og optimerede arbejdsgange

 

I tæt samarbejde med jer - vores kunder - har vi udviklet en ny kassekladde, som skal sikre et bedre overblik og nemmere arbejdsgange, når du laver regnskab i e-conomic. Få et indblik i, hvordan hvert enkelt område af kassekladden har udviklet sig, og hvilke nye muligheder det giver dig. Hvis du vil læse mere dybdegående om, hvordan du bruger hvert enkelt nye funktion i kassekladden, så klik her
 

Derfor har vi opdateret kassekladden

Kassekladden er blevet opdateret for at sikre, at den fortsætter med at skabe værdi for dig som kunde i e-conomic. Udover at den nyere version er langt mere fremtidssikker og teknisk stabil, så har den også et bedre fundament til at bygge nye værdifulde funktioner, som du kan få glæde af i din hverdag. Lige nu kan du fx se frem til, at du inden længe kan redigere i selve oversigten af kassekladden samt ændre på rækkefølgen og skjule kolonner. Vi opdaterer dig selvfølgelig, når de nye funktioner er klar. 

 
 
 
 
 
 

Nemt at søge posteringer frem

 
Søgefunktionen i den nye kassekladde er blevet optimeret, så du nemmere kan finde de posteringer, du er interesseret i. For at søge en bestemt postering frem skal du stadig bruge genvejen [Ctrl + F]. Men nu kan du se frem til, at: 
 

 din søgning laves blandt alle posteringer i kassekladden - og ikke blot dem på den side, du står på 

 du har mulighed for at skjule de posteringer, som ikke matcher din søgning

 du hurtigt og nemt kan flytte posteringerne mellem dine kassekladder. Find funktionen under knappen "Andre muligheder". 

 
 
 
 
 

Mere fleksible kolonner 

 
I den nye kassekladde vil du også opleve mere fleksible kolonner, som nemt kan tilpasses dine behov. Helt konkret kan du nu: 
 

 selv justere bredden på dine kolonner

 få en horisontal visning af din datatabel, der passer til din skærmstørrelse. For at tilpasse skærmstørrelsen skal du bruge: [shift + musehjul eller piletaster]. 

 
 
 

…og mere fleksible rækker 

 
Ligesom kolonnerne, kan rækkerne i kassekladden nu tilpasses til dine behov, samtidig slipper du for selv at tælle rækker og bladre mellem sider. Med de nye funktioner kan du: 
 

 personliggøre dit design med justérbar rækkehøjde og skriftstørrelse

 se antallet af valgte poster nederst i tabellen

 scrolle ned og markere uendeligt - uden at skulle skifte side. Hvis du printer, får du også alle posteringerne med. 

 
 

Nye tastaturgenveje

 

 Med [Tab] og [Tab + shift] kan du navigere gennem hele siden

 Med [Pil op/Pil ned] kan du navigere mellem posterne

 Med [Space] markerer du den række, du står på

 Med [Ctrl+A] Markerer du alle rækker

 [Ctrl+P] giver dig muligheden for at printe.
Dog påvirkes den af din opsætning af kolonner.

 
 
 
 
 
 

Slå det nye kassekladde design til/fra

 

Din kassekladde er opgraderet til den nyeste version. Hvis du foretrækker den gamle version, har du stadig mulighed for at skifte til den gamle version.

Vær opmærksom på at den gamle version vil blive deaktiveret i løbet af 2024.

 

Vi vil gerne høre fra dig 

 

Vi håber, du bliver glad for at arbejde med de nye funktioner, og at det forbedrer din arbejdsgang i kassekladden. Når du har haft mulighed for at afprøve den opdaterede kassekladde, så er vi meget nysgerrige på, hvad du synes fungerer godt, og hvad vi kan gøre bedre.

Brug gerne et øjeblik på at udfylde feedback-formularen her og få indflydelse på fremtidens kassekladde.

 
 

Vi vil gerne høre fra dig 

 

Vi håber, du bliver glad for at arbejde med de nye funktioner, og at det forbedrer din arbejdsgang i kassekladden. Når du har haft mulighed for at afprøve den opdaterede kassekladde, så er vi meget nysgerrige på, hvad du synes fungerer godt, og hvad vi kan gøre bedre.

Brug gerne et øjeblik på at udfylde feedback-formularen her og få indflydelse på fremtidens kassekladde.

 
 

Har du brug for hjælp?

 

Har du spørgsmål til den nye kassekladde, eller brug for hjælp til hvordan du bruger de nye funktioner? Vi sidder klar til at hjælpe dig! Du kan også besøge vores e-copedia-side, hvor vi går i dybden med, hvordan du bruger hvert enkelt nye funktion i din kassekladde.
 
 
  • Chat med os nu

    Få hurtigt svar på chatten
    man-ons 9-20, tors 9-22
    og fre 9-15.30

    Start chat
  • Ring til os

    Spørg os om alt
    man-tors 9-15 
    og fre 9-14
     
    Ring på:
    88 20 48 40
  • Skriv til os

    Vi sidder klar til at svare
    man-tor 9-20, fre 9-15
    og søn 10-13