Send bilag fra
mobil til regnskab
- ganske gratis
“Der var et behov for, at man i virksomhederne kunne give medarbejdere adgang til at sende dokumenter ind, uden de fx kunne se omsætning og andet. Derfor syntes jeg, vi skulle lave en gratis bruger, så man kunne tilbyde den service til alle sine medarbejdere.”
Tabita Lorenzen, WOW Hero, Visma e-conomic
Tabita fik en god idé...
Idéen var, at det skulle være muligt for medarbejdere at sende bilag til e-conomic - gratis. Og dét kunne vores Mobile Business Analyst, Michael Hammer, heldigvis hjælpe med at føre ud i livet. Sammen med flere dygtige udviklere i e-conomic fik de på kun 3 måneder skabt en brugertype, som netop opfyldte behovet for kun at kunne sende bilag til regnskabet.
”Det er jo rigtig rart, at den der sidder og laver regnskabet kan få kvitteringer fra enhver medarbejder i virksomheden, uden at betale ekstra, og hurtigt kan oprette alle som brugere i e-conomic, hvis ikke de er det i forvejen."
Michael Hammer, Mobile BA, Visma e-conomic
"Ja, og det er virkelig et godt workflow. Det er både smart for de eksterne administratorer, som skal indsamle bilag, fx op til moms. Men også for dem i bogholderiet, som før skulle gå ud af e-conomic for at sende en email angående bilag. Eller hvor medarbejderne kom og afleverede krøllede kvitteringer på skrivebordet, som så skulle scannes og matches manuelt med en postering."
Tabita Lorenzen, WOW Hero, Visma e-conomic
De største fordele
ved Bilagsindsendere
- Effektivt samarbejde om virksomhedens regnskab
- Godt overblik over, hvem der har afleveret bilag
- Gratis brugertype for alle virksomhedens medarbejdere
- Let tilgængelighed på mobilen, hvor som helst og når som helst
- Medarbejdere får ikke adgang til hele regnskabet
- Nem og hurtig oprettelse af medarbejdere
- Mulighed for at anmode medarbejdere om manglende bilag.
“Det er fedt at være i en virksomhed, hvor man ikke bare bliver bedt om at holde sig ovre i sin egen afdeling. Men hvor man får lov til at præsentere sine idéer og der bliver lyttet til én. Og det var fantastisk, at min idé blev udvalgt, for jeg synes virkelig, den kunne skabe en kæmpe værdi.”
Tabita Lorenzen, WOW Hero, Visma e-conomic
Bilagsindsender
og Smart Inbox
Har du tillægsmodulet Smart Inbox? Så får du også aflæst dine bilag automatisk og udfyldt dato, beløb og valuta. Samtidig får du forslag til note-tekst, baseret på tidligere noter, og beskåret bilaget automatisk, så det fremstår helt skarpt.
Derudover får du også Bilagsanmodning med Smart Inbox. Det betyder, at du kan anmode om manglende bilag, som dine Bilagsindsendere kan returnere direkte via mobilappen. Her bliver bilaget automatisk aflæst for om dato og beløb stemmer overens med anmodningen, ligesom bilaget automatisk bliver vedhæftet til den korrekte postering i regnskabet.